Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Game of Thrones – alt om verdens største serie

Vi lever i tv-seriens guldalder med fantastiske historier, men der er ingen over og ingen ved siden af HBO’s kæmpe succes ’Game of Thrones’.

Selv om man ikke er til drager og hele det unaturlige univers, er der stadig masser af hente, når det gælder magtkampe, strategi, spændende handling, og nå ja, sex.

Her kan du læse alle vores artikler om den store serie, der nu går ind i sin sidste sæson.


vis
mere

Man kan altid diskutere, hvad der er verdens bedste serie. Men man kommer aldrig uden om Game of Thrones som en af de absolutte favoritter. Det lå ellers ikke i stjernerne, at serien fra start skulle vokse op til dens nuværende status med dets univers, hvor alle gængse Hollywood-regler om, hvem der skal leve, og hvem der skal dø, konsekvent bliver overskredet.

Man kan ikke regne med noget. Selv de største stjerner kan miste hovedet, og derfor er der også nogle vigtige hoveder, der har lavet en algoritme for at regne sig frem til, hvem der dør.

Danskere i Game of Thrones


Nikolaj Coster-Waldau havde nok heller ikke regnet med, at hans rolle, som i første sæson har et incestuøst forhold til sin søster og skubber et barn ud ad vinduet, skulle blive en helt central karakter – og gøre ham til en af serieverdenens bedst betalte skuespillere.

Vi er så heldige, at vi har endnu flere danskere med i serien. Birgitte Hjort Sørensen optræder i en mindre rolle, og mange var ved at få kaffen galt i halsen, da de så Frank Hvam i serien som pedantisk bibliotekar (desværre er han blevet eftersynkroniseret).

I de senere sæsoner har Pilou Asbæk fået en næsten ligeså stor rolle som Nikolaj Coster-Waldau, og han har helt klart overtaget rollen som en af seriens altoverskyggende ’bad guys’. En rolle, han mestrer.

Besøg de utrolige steder fra Game of Thrones


Alle dele af serien er produceret med stor professionalisme, og deres valg af steder er også godt valgt. Hvis man vil planlægge sin næste turistrejse, kan det være rejsen værd at besøge nogle af de smukke områder. Det kan være i Nordirland, hvor de fleste optagelser af Norden er skudt, eller hovedstaden King’s Landing, man finder i Kroatien.

Den næste Game of Thrones


Game of Thrones går som bekendt mod sin sidste sæson, og dermed skal HBO sige farvel til sit store guldæg. Der er dog allerede i gang med udviklingen af op til flere serier i universet. HBO skulle angiveligt have sagt til en såkaldt prequel, der skal foregå flere tusinde år før kampen om tronen. Det bliver manuskriptforfatteren til Kingsman, der skal stå for selve manuskriptet. 

Der er endnu ikke røbet meget fra serien, andet end at vi vil få alle Westeros hemmeligheder og sandheden om, hvordan The White Walkers opstod.
HBO’s programchef har teaset for, at de overvejer hele fem spinoffs på serien i bedste Star Wars-stil, men indtil glæder vi os til det sidste afgørende slag om Westeros.

Hvis man ikke kan vente er der flere andre gode bud på serier med lignende temaer som fx den engelske fremragende serie 'The Last Kingdom' og den ligeledes engelske 'Britannia' med danske Nikolaj Lie Kaas i en stor rolle. Absolut værd at se.

Se, hvad vi ellers skriver om: HBO, Serier, Nikolaj Coster-Waldau, Netflix, Peaky Blinders og Pilou Asbæk