Frank Hvam Game of Thrones

Frank Hvam Game of Thrones

Frank Hvam gav folk natkaffen galt i halsen, da han tonede frem i Game Of Thrones sæsonafslutning

Skuespiller og komiker Frank Hvam tilslutter sig listen af danske skuespillere i successerien Game of Thrones. Rollen er dog lille, og nogle seere har svært ved at tro, at det er ham – eller hans stemme.

Bemærk: her er en mindre spoiler for 10. afsnit af 6. sæson af Game of Thrones.

Han er kendt for sin rolle som Frank i blandt andet serie- og filmsuccesen Klovn, og om lidt går han i gang med optagelserne til den nye spillefilm "De første danske jordbær" sammen med Casper Christensen.

Men herimellem har Frank Hvam også nået at bidrage til en anden succes: serien Game of Thrones.

Det kunne man se i nat, da han tonede frem på skærmen i den sjette sæsons finaleafsnit som munk og en slags bibliotekar i Old Town, hvor den tidligere Nights Watch Sam, Gilly og babyen ankommer til. Og hvor Sam drøm er at blive uddannet Maester.

Frank Hvam tager imod den lille familie med sætningen "no women and no children" som en kommentar til Gilly og babyen. Det udtales på en måde, der især fik nogle seere til at være skeptiske i forhold til, om det virkelig er ham selv, der taler, som her på Reddit:

Hvorvidt Frank Hvams stemme virkelig er indtalt af en anden, må du som seer selv bedømme. Du kan se afsnittet nederst i denne artikel, hvis du har lyst.

Idet Frank Hvam toner frem i sæsonen 10. og sidste afsnit tilslutter han sig en klub af danske skuespillere, der har været med i serien, som blandt andet tæller Nikolaj Coster-Waldau, Pilou Asbæk, Dar Salim og Birgitte Hjorth Sørensen. 

Hvorvidt seerne kommer til at se mere til Frank Hvam i de kommende to sæsoner, der er annoncerede, er endnu uvist. Men sæsonafslutningens korte og lille overraskelse har i første omgang affødt chok og lykke i sig selv:

På Twitter og Reddit skriver flere brugere, at det er Nikolaj Coster-Waldau, der har fået Frank Hvam med i serien. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt officielt bekræftet.

Se klippet med Frank Hvam fra det sidste afsnit i sæson 6 her: