Hvorfor lægger amerikanere videoer på sociale medier, hvor de brænder deres sko af? Det er hverken en ny, viral challenge eller et meget mærkeligt modelune, men af ren og skær politiske årsager.

New Balance-vicedirektøren Matthew LeBretton var nemlig i onsdagens Wall Stree Journal citeret for udtalelser, der tilsyneladende støttede op om den nyvalgte præsident Trump.

”Obama-regeringen vendte et døvt øre til os, og ærligt talt, så føler vi, at tingene vil bevæge sig i den rigtige retning med Donald Trump.”

Efterfølgende har de mange amerikanere, der er utilfredse med resultatet af det netop overståede valg, udtrykt deres modstand overfor Trump og New Balance ved at smide deres sneakers ud eller sætte ild til dem og filme det til sociale medier.

Årsagen til LeBrettons optimisme omkring den 45. amerikanske præsident er, at det forventes, at Trump vil modsætte sig TPP-frihandelsaftalen, der gør det sneakers fra asiatiske lande, hvor sko kan produceres markant billigere, end det er muligt for det amerikanske New Balance.