Viktor Axelsen troede, han var forberedt: ”Men jeg var overrasket over, hvor sygt det var” scroll-down

Viktor Axelsen troede, han var forberedt: ”Men jeg var overrasket over, hvor sygt det var”

Kollegaer beskriver Viktor Axelsen som gal, genial og helt uset dedikeret. Nu har verdens (ubestridt) bedste badmintonspiller sat jagten ind på noget, der ikke bare kan hænges om halsen.

Af Oliver Bodh Larsen
Foto: Petra Kleis
Sport Euroman

DER FINDES EN FJERNSYNSUDSENDELSE fra 2010, hvor TV 2 Fyn er på besøg hos en lokal badmintonaspirant, den kun 16-årige Viktor Axelsen fra Odense Badminton Klub. Anledningen er, at han kort forinden er blevet udpeget som ’Årets fund’ ved Årets Sportsnavn på Fyn 2009 oven på en sejr ved de europæiske juniormesterskaber. 

Den unge Viktor Axelsen går i 9. klasse. Han har buzz cut, en enkelt, rød bums lige på næseryggen og indsunkne øjne. I et af klippene sidder han på sit kælderværelse ved sit skrivebord og spiser havregryn med mælk og sukker.

På bordet ligger også tennisspilleren Kenneth Carlsens selvbiografi, ’Alene på banen’, og i baggrunden hænger – foruden et gevaldigt dannebrogsflag – en reklameplakat for Cult Shaker, hvorpå en nøgen dame med et indbydende smil rækker en Cult Shaker frem, mens en anden nøgen kvinde dækker for hendes bryster.

Han er kun lige hjemme at vende, for lige straks skal han videre til holdkamp med Odense Badminton Klub, hvor han – selvom han kun lige er fyldt 16 – er blevet rykket op på klubbens bedste seniorhold. Allerede i en alder af 10 år er det en historie på Fyn – at Viktor Axelsen er alt for god til sine jævnaldrende.

I sportssektionen i Fyens Stiftstidende, under overskriften ’Viljestærke Viktors verden’, fortælles der om talentet fra Odense, der er blevet rykket en række op for at få noget modstand. Og det er ikke så skidt endda, udtaler hovedpersonen selv, eftersom man i U13-rækken vinder ”tøj og tasker og sådan noget.” På det tidspunkt har han nemlig allerede 55 pokaler stående hjemme i skabet og ”har ikke plads til flere.”

Nogle år forinden går han sammen med sin far henad den gade, hvor hans familie bor. Viktor er syv-otte år gammel og spiller på det her tidspunkt både fodbold og badminton. Han kan godt lide fodbold, og når familien er på campingferie, bliver faren sat til at sparke indlæg til den drevne dreng, så han kan blive dygtig til at heade til bolden. Det resulterer i, fortæller faren mig, at han som syv-otte-årig ”har et hovedspil som en ligaspiller.”

Der er bare et problem med fodbold, siger han til faren, mens de går hen ad H.C. Andersens Gade. Et problem, der nok gør, at han bliver nødt til at fravælge det for i stedet at fokusere udelukkende på badminton, uddyber han. Problemet er, at der er andre med. Og mere præcist, at Viktor ikke føler, at de andre, der er med, går lige så meget op i det, som han selv gør.

Tilbage på kælderværelset fortæller Viktor Axelsen med kameraet helt oppe i femøren og med Cult Shaker-pigen lige bag sin ene skulder, at han ”rigtig gerne vil være den bedste i verden og deltage ved OL og så videre … såh, ja.”

”Hvor realistisk er det?” spørger den udsendte reporter.

”Mhm, det ved jeg ikke endnu, men altså det ser da OK ud indtil videre,” svarer han med et drenget, kålhøgent blik, ”så jeg vil bare blive ved med at give den gas.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd, Talenter og Danmark