Drake og Kendrick Lamar kan bare ikke lide hinanden.
Det kan de ikke nu, og det har de ikke kunnet i lang tid, det har sådan set været en offentlig hemmelighed.
Med subtile spydigheder har de to i årevis givet næring til en konflikt, så oplagt at den en dag måtte bryde ud i lys lue: Drake, canadisk metroplayboy med poppet svaj og appel til alle og enhver, over for Kendrick Lamar, vestkystbaseret anmelderfavorit med høje ambitioner og prædikende tendenser.
Til fælles har de ikke ret meget andet end massiv popularitet, et ufravigeligt konkurrencegen og sans for drama. Nu er den kolde krig blevet varm, og alle hiphop-entusiaster i verden får kød på gaflen i skikkelse af en god, gammeldags beef, der har alle ingredienser til at kunne blive en, der vil definere de stridende parters eftermæler.
Sagen er bare den, at der er helt åndssvagt meget at holde styr på. Lov at holde tungen lige i munden, og så vil Euroman tage dig i hånden og udpensle de fem vigtigste begivenheder i den eneste af tidens mange konflikter, der rent faktisk kommer noget godt ud af (god musik):
Det hele starter så sødt, nærmest, hmmm, leflende. J. Cole rapper på Drakes seneste album om en ”big three” – de tre største rappere i verden, underforstået: Drake, Kendrick Lamar og ham selv. Det er både lidt underligt, fordi J. Cole på snart sagt alle fronter placerer sig et godt stykke under Drake og Lamar, men jo også bare, fordi Kendrick Lamar-omfavnelser på en Drake-plade er som at tage i Parken iført skriggul regnjakke.
Om aftenen 21. marts i år lagde vi os på hovedpuden og faldt i søvn i fredstid. Men så vågnede vi til lyden af en luftalarm fra Atlanta.
Der sker følgende: Trap-legenden Future udgiver album i samarbejde med produceren Metro Boomin (begge har tidligere arbejdet tæt sammen med Drake). Hele pladen flyder med stikpiller i nordgående retning mod Toronto. Det er vist, du gætter det aldrig, noget med en kvinde.
Men det er Kendrick Lamar, der med et vers på nummeret ’Like That’ sætter fut i den slumrende hiphop-offentlighed.
Du kan jo huske, hvad J. Cole sagde om ’the big three’. Kendrick replicerer:
”Motherfuck the big three, n––, it’s just big me.”
Ja okay. Drake nævnes ikke med et ord i verset, men ingen kan være i tvivl om, hvilket ”you,” der rappes i retning af. Kendrick kalder Drake for ”goofy,” hans bedste plade er en ”light pack,” og så videre. Nu er der – formentlig – krig.
Hvad Drake angår, må man vide to ting:
Ét: Han er god til ordkrige. Rigtig god. Hans offentlige henrettelse af Meek Mill i 2015 er herostratisk berømt. ’Back to Back’ er et af de bedste diss tracks nogensinde.
To: Sidst, Drake gik i krig, fik han tæsk med en rusten renseribøjle af Pusha T, der på ’The Story of Addidon’ afslørede, at Drake havde fået et barn med en fransk pornoskuespillerinde, som han nu skjulte for omverdenen. Drakes respons var … en pressemeddelelse.
Dagene gik og gik efter udgivelsen af ’Like That’, og så kunne man nok spekulere lidt på, om den efterhånden lidt tilbagelænede popveteran overhovedet havde mod på at gå i kødet på så vægtig en modstander som Kendrick Lamar.
Svaret, åbenbarede det sig 13. april, var et soleklart ja.
Jeg skal spare dig for de kronologiske detaljer i en rimelig hektisk udgivelsesproces, men sagen er den, at ’Push Ups’ lander lige midt på spisebordet hos et sultent internet.
Her går Drake på balstyrisk facon i flæsket på alt og alle (han kalder det selv en 20-mod-én):
Future (der fik sin første nummer-ét-placering foræret af Drake og ikke kan sælge koncertbilletter uden for USA). The Weeknd (der forlod sine rødder i Toronto, så snart han fik penge). Rick Ross (der er oldgammel og ikke kan komme i nærheden af hitlisten uden Drakes hjælp). Metro Boomin (der på brutal vis bliver reduceret til en sølle knapbestyrer, der intet har at gøre ved voksenbordet (de eneste ord, Drake billiger Metro Boomin, er: ”Metro, shut your hoe ass up and make some drums”)).
Og så selvfølgelig Kendrick Lamar. Han har, må vi forstå, ekstremt små fødder. Han er tvunget til at afgive 50 procent af sine indtægter til sin tidligere pladeselskabschef. Han laver musik med Maroon 5 og Taylor Swift for at gøre chefen glad (og rig). Og så siger Drake: ”I be with some bodyguards like Whitney,” hvilket kan lyde som en Whitney Houston-reference, hvis man ikke ved, at Kendrick Lamars kone hedder Whitney, hvorefter ordkrigen pludselig synes meget beskidt.
Det hele kunne være gået i sig selv efter ’Like That’. Med ’Push-Ups’ startede Drake en lavine af uvenskab.
Mens Kendrick Lamar som så ofte før er tavs som graven og tager sig god tid med alt, er andre på bagkant af ’Push Ups’ anderledes kvikke på aftrækkeren. Især Rick Ross, der kun skal bruge et døgn på at indspille og udgive ’Champagne Moments’ – et musikalsk undervældende, men substantielt morsomt modsvar til Drake (i den kulørte afdeling påstår Ross, at Drake har fået opereret sin næse mindre).
Siden da har de to tidligere samarbejdspartnere skudt løs på hinanden via Instagram, men det er bare pauseunderholdning – det hele handler om Drake og Kendrick Lamar.
Medmindre! Medmindre man spørger Kanye West. Nu er også han, sindsforvirret og uden tænder, vraltet ind i konflikten med et remix af ’Like That’. ”Alle er energized af tanken om at eliminere Drake,” har han siden sagt i et interview, men at han placerer sig på Team Kendrick Lamar, er det nok primært Drake, der sætter pris på.
Drake er en rigtig drillepind. Førnævnte ’Back to Back’ blev udgivet kun fire dage, efter Drake havde angrebet Meek Mill første gang på ’Charged Up’. ”I waited four days. Where y’all at?” spurgte han dengang, og nu bliver han utålmodig igen.
20. april smider han et helt bizart nummer op på sin egen Instagram, ’Taylor Made Freestyle’. Nummeret indledes af to vers, der ved hjælp af kunstig intelligens er indspillet med Tupac og Snoop Doggs stemmer. De to vestkystikoner taler direkte til arvtageren Kendrick Lamar og betoner, hvor vigtigt det er, at han kommer med et slagkraftigt comeback. Drake serverer endda – med afdøde Tupacs stemme – skyts mod sig selv, Kendrick kan bruge. Har han måske set ’8 Mile’ for nylig?
Og så kommer Drakes eget vers: ét langt kom-ud-af-busken-Kendrick. Han beskylder Kendrick Lamar for ikke at ville eller kunne eller turde udgive sit modsvar oven i Taylor Swifts albumudgivelse. Han beskylder ham for at være i vildrede, at han sidder i New York og ikke kan finde på noget godt at skrive. At han helst bare vil have konflikten til at sive ud.
AI-versene kunne Drake smagfuldt have undladt, men hans eget vers er en ubehagelig presbold for Kendrick Lamar.
”Soon as you got the courage to drop, I’m out on the loose,” slutter Drake. Med andre ord: Han er først lige startet. Således er der lagt i kakkelovnen til en konflikt, der kan vare i måneder og sætte uudslettelige aftryk på de to stjerners eftermæler.
Lige nu har Drake overhånden. Nogle steder tales der om et Kendrick Lamar-album i maj. Hvis han aldrig svarer igen, bliver det en ydmygende affære for den moderne hiphops messiasfigur.
Og derfor sidder hele verden nu og venter på Kendrick Lamar.
scroll-down
