Jeg har en tilståelse: Jeg så alle 13 afsnit af 'Orange Is the New Black' på to dage. Jeg kunne ikke stoppe og måtte have mere. Nu overvejer jeg at gå i gang med serien for anden gang. Jeg savner karaktererne. Det er dem, der gør serien så speciel. Jeg savner dramaet og livet bag murene. Det er den bedste serie, jeg nogensinde har set.
”I will cut you, bitch!” råber Crazy Eyes, mens hun kaster sin tærte mod sin medfange og slår sig selv i hovedet. På et sekund bliver en rolig scene i fængslets kantine forvandlet til et højspændt raseriudbrud. De andre fanger hujer og klapper, men Crazy Eyes falder hurtigt til ro igen, da en betjent løber hen imod hende. Hun blev sur på sin medfange, fordi hun generede Crazy Eyes' selvudnævnte "fængselskone", Piper Chapman.
LÆS OGSÅ Guide til grin: Fem sjove serier på HBO og Netflix
Og det er netop Piper Chapman (spillet af Taylor Schilling), som 'Orange Is the New Black' handler om. Piper er en hvid overklassepige, der bor bor i New York med sin mandlige forlovede Larry (spillet af Jason Biggs). Piper har en fortid som narkokurer for sin kvindelige ekskæreste. En fortid, ingen ved noget om, men som indhenter hende, da hun bliver idømt 15 måneders fængsel for en genoptaget sag, hvor forældelsesfristen ikke er udløbet.
Det sætter naturligvis Pipers forhold til Larry på en alvorlig prøve, og som ekstra krydderi er den kvindelige ekskæreste Alex Vause (spillet af Laura Prepon) også indsat i samme fængsel. Præmissen for serien lyder allerede ret forudsigelig. Hvid pige får det svært, hvid pige lærer sig selv at kende, hvid pige kommer ud som styrket menneske.
Se traileren til 'Orange Is the New Black':
Men glem det. Der er intet forudsigeligt over 'Orange Is the New Black'. Og heldigvis handler serien heller ikke kun om Piper Chapman. Hendes karakter fungerer som springbræt for de øvrige indsattes historier, hvor man i små flashbacks får at vide, hvorfor de forskellige kvinder sidder inde. De sorte kvinder, latinaerne, de lesbiske, junkierne, den transseksuelle, nonnen og mange flere. De har alle sammen en historie, der er værd at høre. I fængslet er de alle ens i deres fangedragter, og selv om du er rig udenfor, hjælper det intet bag murene. Piper må være kreativ for ikke at ende nederst i fødekæden. Og er hun mon så alligevel så civiliseret, som hun selv troede, når hun først er begyndt at forstå spillets regler?
Jeg kan ikke huske en serie, hvor alle hovedrollerne er kvinder, og hvor de faktisk bliver taget seriøst. Det er stærkt med en serie, der tør at betræde uprøvet grund. De lesbiske i serien er ikke kun lyshårede piger med læbestift og lakerede negle; det er også den mandhaftige lebbe, man sjældent ser på tv.
LÆS OGSÅ Homeland: Når tv bliver kunst
'Orange Is the New Black' er på én gang sjov og alvorlig. Og udover at være underholdning fungerer den flere steder også som subtil samfundskritik pakket ind i orange fangedragt. De mere alvorlige sider af serien viser, hvorfor mange af kvinderne hurtigt ryger tilbage i fængslet, når de er blevet løsladt. De har intet sikkerhedsnet udenfor og ingen til at tage imod sig, men fængselsverdenen kender de ud og ind. Piper Chapman tæller dagene og månederne, til hun bliver løsladt. Men spørgsmålet er, om fængslet sluger hende, inden hun kommer ud?
Første sæson af 'Orange Is the New Black' er tilgængelig på Netflix. Anden sæson er ved at blive filmet og vil få premiere i 2014.
