Morten Sell lever et kontrastfyldt liv.
Det er ikke længe siden, at han fejede gulve og udskiftede toiletpapirruller i Bella Centret i København som rengøringsmand, mens han fandt på rim til sine raptekster.
”Jeg syntes da, at det var lidt kedeligt at gøre rent. Men jeg kunne godt holde det ud,” siger han.
Jobbet havde nemlig en klar fordel. Det var fyldt med gentagelser og rutiner og krævede ikke den store koncentration. Ideelt for en håbefuld ordsmed, der stadig skulle kunne betale huslejen.
”Jeg er oprindeligt udlært elektriker, men der kan man ikke tænke på andre ting imens, for så går det fuldstændig galt. Det var med vilje, at jeg valgte et job, hvor jeg samtidig kunne arbejde med mine tekster.”
Der var ikke mange af kollegaerne, der vidste, Morten Sell i sin fritid kaldte sig for Marvelous Mosell og blev spillet på P3. Eller at han var et kæmpe fænomen på YouTube på grund af sine opfindsomme og humoristiske musikvideoer, som han selv klippede i noget så oldschool som Windows Movie Maker.
Rengøringsjobbet kvittede han ved nytårsskiftet 2014. Bookerne ringede så ofte nu, at han kunne leve af at spille live. Men det er først her næsten fire år senere, at Marvelous Mosell debuterer med sit første studioalbum ’Magisk Mytisk Mageløs’.
På scenen trækker han i en superheltedragt; Et pangfarvet tracksuit, nogle skøre electric boogie-briller uden styrke og en omvendt sixpence. Han er festens midtpunkt. Ham med de svedigste dansetrin. Ham der henter grinene. En Kong Smart.
Men hvor stor en charlatan er Marvelous Mosell privat? Og hvor seriøst skal man tage musikken?
Morten Sell tager os ind på bag diskobrillerne hos rapperen.
De magiske 80’ere
Han er født på Frederiksberg i 1983, men opvokset i Hundested i Nordsjælland. En by, der lever om sommeren, men lukker og slukker, når sommerhusgæsterne forlader den, og surferne har stået på den sidste store bølge.
For Sell var 1980’erne magiske.
Han blev konstant mødt af superheltefigurer, som satte fantasien og fortællingerne i gang hos ham. Han legede med He-Man-figurer og Ninja Turtles, mens han så overnaturlige film som Ghost Busters og Gremlins på VHS.
Da Sell opdagede rapmusikken i slutningen af 80’erne, fandt han det tilsvarende magisk.
”Rappen dengang var eventyrlig. Der var også kampe som med He-Man og Nina Turtles, bare battles med ord i stedet for.”
”Rappere er lidt som superhelte. Vi fremstiller os som overmenneskelige og fortæller om, hvor fede vi er.”
På teenageværelset hørte han Tupac, Hvid Sjokolade, Malk de Kojn og Wu-Tang Clan, hvilket han stod alene med i familien Sells hjem i Hundested. Her herskede altid den klassiske musik. Farfaren var violist, faren klassisk guitarist, og broren spiller også flere instrumenter.
Sell forstod sig ikke på akkorder, men han kunne rime og fortælle historier. Han begyndte at skrive de første raptekster som 15-årig.
”Men det var ikke noget, jeg gik og viste rundt til nogen andre. Jeg holdt det for mig selv og sad og skrev inde på værelset. Jeg var jo ikke særlig god, så det var ikke fedt at vise frem. Det var lidt en hemmelig hobby for mig.”
Der var én fra parallelklassen i folkeskolen, som delte hans interesse for hiphop, og de lavede et kassettebånd sammen for sjov. Det samme var tilfældet, da han som 20-årig begyndte på en produktionsskole. Her skulle de på et tidspunkt lære om lyd, og Sell og en kammerat fik lov til at lave en rapplade det år.
”Vi skrev og indspillede musikken selv og brændte det ned på en CD. Min ven hed Jan, så vores kunstnernavn blev til Jan og Mo. Musikken lød som alt andet dansk rap dengang, så da vi spredte cd’erne rundt til pladeselskaber og radiostationer, var der ingen, der bed på.”
Sells vej til diskokuglen skulle vise sig at blive endnu længere. Men han havde en drøm. Han gav ikke op, men opsøgte alle de chancer, han havde for at vise sit talent frem.
”Jeg har altid tænkt, at mit niveau var acceptabelt og godt nok til, at drømmen kunne blive til virkelighed.”
Helt op til han blev 30 år, gav han gratis koncerter. Hvert år spillede han ved et tilbagevendende julearrangement, som Roskilde Paramount stod for.
”Der var ikke særligt mange, som så koncerterne. Måske 20-30 stykker.”
Men de gav ham mere erfaring, og den seneste ’Got Christmas Jamn!’-koncert i 2011 fik afgørende betydning for Marvelous Mosell, som vi kender ham i dag.
Han optrådte stadig under navnet Mosell, men hans superheltedragt blev opfundet den aften. Der skulle ske noget. Publikum skulle drages ind i en anden verden. Rapperen gik derfor på scenen i fuld udklædning. Iført redskins-bukser med lyn nedad, kasket og guldkæde fyrede han den ene punchline af efter den anden. Publikum lagde især ekstra mærke til Mosell den aften.
”Prøv lige at overvej ham,” blev der grinet højlydt blandt én fra publikum.
Sell blev overbevist om, at tøjet gav noget ekstra til koncertoplevelsen. Noget magisk.
”Jeg fik en ven til at optage koncerten, og jeg sendte YouTube-videoen ind til Malk de Kojns booker, fordi de skulle på tour. Jeg skrev og spurgte, om jeg ikke kunne varme op for dem.”
”Det var sådan, Tue Track opdagede mig. Nogle måneder efter skrev han og spurgte, om vi ikke skulle lave noget sammen.”
Pludseligt arbejdede han og hang ud med en af heltene fra ungdommen.
”Det var vildt mærkeligt at sige til mine venner: ’Her om lidt skal jeg lige mødes med Tue Track’. De vidste, at jeg har hørt meget Malk de Kojn og er stor fan.”
Clean rap
Marvelous Mosell bruger stadig fascinationen for actionheltene fra barndommen i sine tekster. Bare virkelighedens actionhelte. Som for eksempel her i nummeret 'Robin Rubin solgte crack-kokain' fra 2012, hvor han gør Jens Okking og Ove Verner, der var Bøffen i Olsen Banden-filmene, til et brølstærkt makkerpar.
Teksterne er fyldt med nostalgi, skæve punchlines og finurlige rim. Men aldrig bandeord. Det er helt bevidst.
”Jeg laver clean rap. Når jeg nu sidder og gør mig umage, vil jeg ikke tilsmudse med bandeord. Det ser bare pænere ud.”
Han skriver rap-fortællinger som Slick Rick, Warren G og Notorious B.I.G. Bare på ærkedansk. En sublim storyteller.
”Jeg elsker komediefilm, hvor der også er en god handling. Sådan skriver jeg mine tekster. Der skal være en spændende fortælling, men samtidig skal det også helst være lidt sjovt.”
Det var blandt andet nummeret 'Robin Rubin solgte crack-kokain', der fik sat gang i Marvelous Mosells rapkarriere. Han lagde sangen på YouTube i sommeren 2012, hvilket fik mange til at dele den på Facebook.
”Det var første gang, at jeg tænkte: ’Jeg har alligevel gang i noget rigtigt’.”
Men det først var et år senere, at der for alvor skete noget. Radiostationen P3 havde fundet sangen på Soundcloud og begyndte at spille den. Han blev inviteret ind i programmet ’Sara og David’, hvor han rappede live igennem.
Og senere samme år spillede han sin ”rigtige” første koncert som Marvelous Mosell til rapfestivalen Vanguard Music Festival i København. En surrealistisk oplevelse for ham at se hans navn ved siden af idolerne Wu-Tang Clan.
Han holdt sig ikke tilbage backstage. Her gik han over til Wu-Tang Clans telt og fik taget flere billeder med dem.
”Jeg lavede blandt andet noget kung fu med RZA. Vi stod bare og pjattede.”
Charlatanen Marvelous Mosell
Marvelous Mosell kan nemt misforstås. Laver han bare satire som Gramsespektrum? Eller er han rappens udgave af Gulddrengen?
”Det er en stor misforståelse, at jeg laver sjov med hiphop. De mennesker, som har hørt meget hiphop gennem tiderne, ved godt, at det ikke er tilfældet. De kan godt se, at jeg tager de ting, som har været fede ved hiphoppen og bare viser dem frem igen på en ny måde.”
Du er ikke en karakter?
”Marvelous Mosell er lidt en karakter, men alligevel er det en del af mig, siden jeg gør det. Jeg har ikke tænkt mig at smide ham væk og sige, at nu er jeg en anden som Gulddrengen.”
”Vi spiller alle karakterer, når vi er sammen med forskellige mennesker. Jeg er en anden, når jeg er sammen med mine forældre, end når jeg går i byen.”
Morten Sell ser langt fra ud som Marvelous Mosell til daglig. De færreste genkender ham på gaden, når han slentrer ned ad Nørrebrogade i civilt tøj. Der er ikke noget pang over det. Dér kommer kontrasten igen.
”Jeg er klart mere stille og rolig til daglig og har det fint med ikke at blive genkendt. Men der sker bare noget, når jeg går på en scene.”
Hvad gør det sjove outfit ved dig?
”Det er godt at have noget arbejdstøj at trække i, fordi det giver noget energi. Der er noget psykisk ved det.”
”Når man er oppe på en scene, kan jeg godt lide, at det ser fantastisk ud og publikum bliver draget ind i en anden verden. Anderledes tøj kan gøre det. På sigt kunne der komme fyrværkeri og konfetti med på scenen og flere dansere. Tanken om et stort Las Vegas-show ligger lidt derude i fremtiden.”
Pladen ’Magisk Mytisk Mageløs’ er kommet fire år, efter Marvelous Mosell begyndte at leve af musikken. Efterspørgslen var blevet så stor nu, at han følte sig klar til at albumdebutere.
”Jeg har altid tænkt, at jeg kun ville lave et album, hvis der var stor nok efterspørgsel. Ellers kan det ikke betale sig, så ville jeg hellere lave enkelte numre og ligge dem ud på YouTube.”
Anmelderne elsker debuten og Marvelous Mosells retrounivers.
Informations musikredaktør, Ralf Christensen, kalder ham for en antihelt.
”Altså er Marvelous Mosells debutalbum ikke bare den vildeste lyriske griner, det er også et pænt fråderen musikalsk trip. Og samtidig så tekstligt og musikalsk gennemarbejdet, at man godt kunne købe forestillingen om, at det, vi hører, er lyden af en hvid Stormester Lyn, der bringer et uvejr af lektier ned over en purung hiphop-generation i 80’ernes Danmark,” skriver Christensen i sin anmeldelse.
Mens Politiken har udpeget ’Magisk Mytisk Mageløs’ til den sjette bedste danske udgivelse i 2017 med følgende begrundelse:
”Marvelous Mosell hopper i badutspring ud af 80’er-tidsmaskinen og leverer hiphoppens rødder til folket. Det er den hiphopproducer Tue Track, der med sine samples drysser magi ud over Mosell.”
Morten Sell er overvældet over anmeldelserne. Han kalder deres stjerner for karakterer, som om han var til eksamen.
”Det må betyde, at jeg gør noget rigtigt, og at jeg er anderledes end mange af de andre rappere.”
