Blandt mine venner, familie og kollegaer er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er en ivrig bygænger. Der sker noget, når byen bliver mørk, og folk lusker ind på natklubberne for at svinge en hofte og drikke en ringe Gin og tonic. Det er den ultimative eskapisme fra hverdagens trummerum, og jeg følger med.
’Konge om natten, konge om dagen’ gælder dog ikke så ofte hos mig mere. I nogle år var jeg ellers fredet fra tømmermændenes klamme greb, men jeg kan ikke længere løbe fra tiden, og de er desværre efterhånden blevet en fast del af mine lørdage.
