Alt for ofte har mit svælg tørstet efter at blive vædet med koldt vand for i stedet nærmest at tørre endnu mere ud, så snart de stuevarme vanddråber fra bagest i Fakta rammer min drøbel. Det skal fandeme være løgn, om det skal ske igen, så jeg har besluttet mig for at erhverve mig en Stanley-termokande. Jeg vil fylde den med isvand, og den vil fylde mig med glæde og give mig et gennemafkølet korpus, der holder mig frisk alle soltimerne igennem.Nu jeg er i gang, må jeg hellere købe to, så jeg ligeledes kan tage min varme Nes ned på havnebroen. Koldt og varmt. Yin og yang og god karma til mig.