Først var det hurtigbrillerne. Nu er turen kommet til solbriller med farvet glas. De er nemlig også tilbage som en af de varmeste tendenser denne sommer. For som det er med mode, så kommer det meste jo tilbage igen. De var fremme på John Lennon-måden i 60’erne, vi så dem også i 90’erne - og nu er de så tilbage i 10’er-version. 

Fendi SS18

Forskellen på solbrillerne fra 60’erne, og dem som er moderne i dag, er stellene. Dengang i 60’erne var det mest de runde briller med farvet glas, som var populære. Men i dag kan du få farvet glas på de mest almindelige og klassiske modeller. Det handler med andre ord ikke om, at solbrillerne behøver at se gakkede ud, bare fordi glasset er gult, blåt eller lilla. 

Prada SS18

Tendensen er stor lige nu, men den fortsætter også til næste år. Det kunne man se under de netop overstående modeuger, hvor mange af modellerne på catwalken også rockede farvede solbriller i sommerkollektionerne, som udkommer i 2018.

Her er vores bud på de bedste solbriller med farvet glas, så du kan hoppe med på trenden:

Solbriller fra Viu til 1.690 kroner.

Solbriller fra Mykita til 3.330 kroner.

Solbriller fra Retrosuperfuture til 1.400 kroner.

Solbriller fra Sun Buddies til cirka 1.000 kroner.

Solbriller fra Gucci til 2.150 kroner.

Solbriller fra Mykita til 2.960 kroner.

Solbriller fra Ace & Tate til 1.000 kroner.

LÆS OGSÅ: 90’erne kalder: De små, hurtige solbriller er tilbage

LÆS OGSÅ: BAPE udgiver ny Minions-kollektion

LÆS OGSÅ: Ny trend vil have dig til at gå i campingtøj