'
alessandro borghi venezia

Alessandro Borghis gode stil

Fredagens detalje: Denne mand er Venedigs bedst klædte

Alessandro Borghi er vært for den 74. filmfestival i Venedig, der åbnede i onsdags.

Mens divaerne stråler af overskud i deres gallakjoler, er der rigtig mange mænd, der bærer formelt tøj rigtig uprofessionelt rundt om på alverdens røde løbere.

Alessandro Borghi er ikke en af dem. Den 30-årige italienske skuespiller er officiel vært for den 74. udgave af den internationale filmfestival i Venedig, der åbnede onsdag – en rolle, der normalt tildeles skuespillerinder, men som altså i år tilfalder en mand.

Man kan sige, at Borghi er festivalens ansigt, charme og imødekommenhed. Og det klarer han i fin, afslappet stil med åbentstående skjorte, stumpebukser og italienske (altså ingen) sokker i hytteskoen.

Men forveksl ikke afslappetheden med ligegyldighed, den californiske kongesnog, der pryder værtens skjortekrave, fortæller at skjorten ikke er hvad som helst, men fra Gucci.

Alessandro Borghi medvirkede i sidste års italienske Oscar-repræsentant, ’Non essere cattivo’ eller ’Don’t Be Bad’.

I år vil vi gerne nominere ham til en guldløve for tilbagelænet elegance.

Og skulle du have lyst til at få lidt af den italienske stil, så kan du købe dig en skjorte med kongesnog her.

Gucci Oxford Duke shirt with snake

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok