DER SKETE NOGET, dengang i starten af det nye årtusind, da København tog sine første dybe spadestik mod at blive den metropol, som vi kender i dag.

Luften fra de nye vinde rev i det afblegede hår, de tektoniske plader i kulturarenaen forskubbede sig med jordskælvskraftige bølger til følge, og pludselig behøvede man ikke længere at kigge ud over landets egne kyster for at finde spirende og inspirerende projekter. Nej, nu kunne man blot at lure ned gennem støvede vinduer til små kælderlokaler i brokvarterene, hvor energien boblede som Mentos i en cola.

Det var i samme periode, at Bjarke Ingels startede sin første tegnestue Plot (2001), Noma serverede deres mad for første gang i 2003 og forandrede dansk gastronomi for bestandig. Året inden var galleriet V1 begyndt at invitere til festferniseringer i en gammel S/M-klub på Vesterbro, og siden udviklede de sig til at blive toneangivende for hele den mere figurative, street del af kunstscenen i Europa.

Og når det kommer til tøjverdenen, kan man med god samvittighed tale om fremkomsten af en decideret københavnerskole med rødder i skateboard-kulturen, graffiti og kunst, hvor brands som Henrik Vibskov (2001), Norse Projects (2002), Soulland (2002) og Wood Wood (2002) opstod.

Alle har haft flotte liv efterfølgende, men ingen har vokset sig til at blive en hovedstadsinstitution som sidstnævnte, der blev startet af Karl-Oskar Olsen, Brian S.S. Jensen og Magnus Carstensen.

Wood Wood blev med deres butik, der først lå i Krystalgade, og som siden er rykket til Grønnegade, til et sted, der gav upcoming tøjmærker en hylde at ligge på og et vindue at blive vist i. Et household name på den danske tøjscene, hvorfra streetwear blev præsenteret på stilfuld og forståelig vis, ligesom de introducerede danskerne for styrken i samarbejder med store, internationale brands som Adidas, Nike og Disney for bare at nævne nogle få.

Men noget tyder på, at det danske tøjbrands stjerne er falmet – i hvert fald i undergrundslaget og hos de mindre, danske brands.

Flere danske brands, der forhandles hos Wood Wood, fortæller til Euroman, at den danske modegigant skylder dem penge for varer, som Wood Wood har indkøbt til at sælge via deres butikker og på deres hjemmeside.

To af dem har valgt at stille sig frem til citat, mens flere andre brands bekræfter over for Euroman, at de enten ikke har modtaget betaling for deres varer eller har modtaget langt over frist. De har dog ikke ønsket at stille op til interview, da de stadigvæk anser Wood Wood for en vigtig salgskanal og frygter, at de aldrig vil se deres penge igen, skulle de stille op med navn.

FOR ALEXANDER OG ESTHER var det et stort skulderklap, da Wood Wood sidste år lagde en ordre på en håndfuld af deres smykkedesigns, som de sælger under navnet Magma. Ud over at det var Magmas første forhandler, så var det også en med noget historie og dna, de kunne se sig selv i.

”Vi har altid godt kunnet lide, hvordan Wood Wood gav chancen til mindre danske brands, så vi var selvfølgelig virkelig glad for, at de også ville have vores ting ind og ligge i deres butikker,” siger Alexander.

Det skulle dog hurtigt vise sig at blive lidt af en hovedpine for Magma at handle med Wood Wood, som stadigvæk endnu ikke har betalt de nogen og 40.000 kroner, Wood Wood skylder dem for ordren. Det til trods for, at betalingsfristen er mere end et par måneder gammel.

For en lille og kun to år gammel virksomhed som Magma har det stor betydning, fortæller Alexander.

”Det har sat os virkelig lang tid tilbage, fordi der er ting, som vi ikke kan, når vi ikke har de penge. Desuden har vi været heldige, at vi har lånt pengene til at starte det hele af nogle venner, for vi ville ikke kunne betale banken, hvis den kom og krævede det tilbage, som vi skylder den.”

Hvad har du gjort for at få dine penge igen?

”Jeg har forsøgt at skrive til dem, men jeg har kun modtaget et autosvar fra deres Invoice-mail. De har været umulige at få fat i,” siger Alexander og fortsætter:

”Og vi har da også overvejet at gå ind i butikkerne og simpelthen tage vores produkter med hjem.”

Et par dage inden deadline på denne artikel kom der dog et svar fra Wood Wood, som proklamerede, at de forventer at betale inden for et par uger, altså tre måneder over betalingsfrist. Men det ændrer ikke på noget for Magma og deres forhold til Wood Wood.

”Når de har betalt, kommer vi ikke til at levere mere til dem. Det er helt udelukket. Vi har ingen interesse i at være en del af deres univers mere, når de kører tingene på den måde,” siger Alexander.

ET ANDET BRAND, Wood Wood skylder penge, er OperáSport. Her arbejder Jens Wiinblad som tidligere i næsten 12 år arbejdede under Wood Wood-fanen, primært som ansvarlig for deres butikker og indkøb. Wood Wood ligger altså Wiinblads hjerte nært, og derfor gør det også ekstra ondt, at Wood Wood ikke overholder deres aftaler om betaling, fortæller han.

”Det er virkelig svært at være i, og jeg tror som sådan ikke det er overlagt, men bunder i utrolig dårlig planlægning. Det er virkelig frustrerende, og det giver en lille virksomhed som vores nogle store udfordringer for vores eget cashflow, fordi det sætter os tilbage og ikke giver os mulighed for at lave de ting, vi gerne vil og i princippet burde have råd til.”

Hvad siger de, når I kontakter dem?

”Deres finansafdeling, svarer slet ikke, og det er først, når jeg har hevet fat i nogle af mine gamle kollegaer, at der er kommet en form for dialog. På grund af min historie med Wood Wood har jeg tidligere kunnet presse på, når de haltede med betalingerne, men i år har det været stort set umuligt at få betaling. Men man er jo bange for at blive skåret fra, hvis man presser for meget på. Jeg ved, at mange brands går med den frygt,” siger Jens Wiinblad.

Den manglende betaling har gjort, at OperáSport har været nødsaget til at stoppe for levering af deres varer til Wood Wood af frygten for ikke at blive betalt.

Til august står modeugen i København for døren, og her er Wood Wood ligesom OperáSport at finde på showplanen. Det har mødt hovedrysten blandt flere af de brands, som Euroman har talt med. For Jens Wiinblad og OperáSports vedkommende er det da heller ikke noget, de ligefrem bifalder.

”Hvis de planlægger et show og tilhørende udgifter, må de da også have råd til at betale deres leverandører for varer, der er leveret og solgt for længe siden.”

Kilder uafhængige af hinanden med indsigt i showbudgettering og -planlægning, som Euroman har talt med, fortæller, at afskrivningen for et modeshow i Wood Wood-kaliberen ligger på et sted mellem 500.000 og én million kroner.

EN ANONYM KILDE FORTÆLLER til Euroman, at processen med at få hentet de penge hjem, som Wood Wood skylder, er en utrolig langsommelig affære.

”Jeg har brugt virkelig mange ressourcer på at hive penge hjem, og de er endt med at betale langt, langt over deres betalingsfrist. De har en otte måneder gammel regning på et lille beløb mellem 5.000 kroner og 10.000 kroner, som de stadigvæk mangler at betale, men som jeg ikke regner med at se. Derudover har de i flere måneder skyldt mig fem gange så meget som den lille regning.”

Er det mange penge for jer?

”Ja, virkelig mange. Og de går direkte til lønninger og andre omkostninger.”

Rykker du dem?

”Hele tiden! Men der har ikke været hul igennem indtil for et par dage siden, da de skrev, at jeg kunne forvente at få dem i juli. Og jeg skal snart aflevere en lille kollektion til dem, men jeg er virkelig nervøs for, at de ikke kommer til at betale for den, så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.”

EUROMAN HAR FORELAGT anklagerne for CEO i Wood Wood, Kyrk Macmillan, der bekræfter, at de har udestående med flere brands.

Kyrk Macmillan, som kom til Wood Wood i slutningen af 2019, tiltrådte som midlertidig direktør i november i 2021 og i april sidste år blev fastansat i rollen, fortæller, at hans opgave var at ”omstrukturere virksomheden”. Det betyder blandt andet, at Wood Wood lige nu er i gang med at lukke flere af deres fysiske butikker, ligesom de skærer i antallet af mærker, de forhandler i butikkerne, fra 120 til 20. Derudover har der været store udskiftninger i organisationen, hvor blandt andre den ene stifter Karl-Oskar Olsen har takket af og forladt det projekt, han startede for over 20 år siden.

De mange og store omvæltninger i Wood Wood har haft konsekvenser for leverandørerne, forklarer Macmillan. 

”Vi har helt sikkert lavet fejl som en del af den proces, og tingene er faldet imellem nogle stole. Det må jeg erkende.”

Er det ikke unfair over for de her små brands, som arbejder med små budgetter, at de ikke bliver betalt til tiden?

”Jo, og det er helt sikkert vores ansvar, at de bliver betalt til tiden. Derfor forsøger vi også at simplificere hele vores procedure, fra at varerne kommer ind, til brandsene bliver betalt. For det system har været alt for omstændigt.”

Men hvorfor informerer I ikke om det til de brands, der mangler penge? Flere af dem fortæller, at det har været umuligt at få et svar fra jer. Hvordan kan det være?

”Vi er klar over, at vores kommunikation har været mangelfuld. Og det er noget, som vi med det nye hold forsøger at rette op på.”

Hvordan kan det være, at den har været så mangelfuld?

”Forretningen har simpelthen vokset sig for stor, og driftsmæssigt har vi ikke været i stand til at følge med. Vi har haft for meget at se til, finansafdelingen har konstant været bagud, og det er i sidste ende gået ud over vores evne til at betale leverandørerne. Vi har tre ansatte i vores finansafdeling, som er dem, der varetager betalingerne, og vi har haft en portefølje på 125 brands, som forhandles i tre forskellige lande. Det er et virkelig stort arbejde at varetage den, og jeg er helt med på, at vi skulle have været bedre til at informere om, at det ville forsinke betalingerne.”

I skal afholde modeshow til modeugen i København i august. Kan du løfte sløret for, hvor meget det kommer til at koste?

”Jeg har ikke de konkrete tal på det, og vi er endnu ikke helt sikre på, hvor vi lander. Men vi ved, at det kommer til at være meget mindre og billigere, end det plejer at være.”

Koster det, lad os sige, over 200.000 kroner?

”Nej, det tror jeg ikke.”

Okay, men de penge, som I nu bruger på det show, kunne vel være blevet brugt til at betale jeres leverandører?  

”Det er lidt svært at sige, for det handler om tidslinjen for, hvornår vi har lukket de forskellige aftaler.” 

Men forstår du, hvis leverandørerne synes, det er underligt, at bruge penge på et modeshow, mens I skylder dem penge?

”Nej, for vi regner med at have alt clearet på det tidspunkt.”

Så du kan godt love, at de brands, som ikke har modtaget, hvad I skylder dem, har fået deres penge, når vi går ud af sommeren?

”Ja, det kan jeg godt. Vi er i gang med en proces med at få bundet en sløjfe på de brands, som vi ikke kommer til at fortsætte med på grund af vores ændring i strategi."

Og hvad med de brands, som I fortsætter med – kommer de også til at blive betalt?

”Ja, selvfølgelig.”

Flere brands fortæller, at de er bange for at levere nye ting til jer, da de frygter, at de vil blive udsat for det samme igen. Hvad siger du til det?

”Jeg er ked af, at tilliden er blevet brudt i nogle tilfælde. Det er vores opgave at genskabe den tillid, der må være brudt, og den kan vi ikke tage for let på.”

Hvad vil I konkret gøre?

”Vi vil helt sikkert være mere proaktive og transparente i vores kommunikation. At vi går fra 120 brands til 20 brands gør forhåbentligt også, at vi har mere tid til det enkelte mærke, for det har vi simpelthen ikke haft, og det er vi kede af.”

Frygter du, at den rolle, Wood Wood har haft i det københavnske modemiljø, forsvinder, hvis de mindre brands ikke kan regne med jer?

”Absolut. De ændringer, som vi er i gang med at gennemføre i Wood Wood, vil uden tvivl komme til at ændre opfattelsen af Wood Wood. Folk er vokset op med, at Wood Wood er på én måde, men var vi fortsat med den gamle forretningsmodel, eksisterede vi ikke om nogle år. Men København er en vigtig del af vores dna og arv, og vi ønsker stadigvæk at være et sted for de mindre, danske brands.”

Euromans chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst, har tidligere været bestyrelsesmedlem i selskabet bag Wood Wood, Carrington ApS, en post, han forlod i april 2023. Engagementet som bestyrelsesmedlem blev afviklet måneder, før redaktionen blev kontaktet af virksomheder, der havde penge til gode hos Wood Wood.