Krimiforfatter Michael Katz Krefelds auto-CV: "Jeg gad ikke være ham med den praktiske bil"

Michael Katz Krefelds auto-CV

Krimiforfatter Michael Katz Krefelds auto-CV: "Jeg gad ikke være ham med den praktiske bil"

Man kan sige meget om en mand ud fra hans bilvalg. Se bare her.

Michael Katz Krefeld er født i 1966 og opvokset på den københavnske vestegn. Arbejdede som filminstruktør og manuskriptforfatter, før han i 2007 debuterede som krimiforfatter. Belønnet med et utal af krimipriser og solgt til udgivelse i 20 lande.

Autobianchi, grøn, ca. 1978.
Produktionsleder på et trykkeri.

"Jeg kommer fra Hvidovre, og en af lørdagsattraktionerne derude var at gå på bilauktion og se, hvad der var. En dag faldt jeg for en lille italiener. Vestegnen var ellers mere Ford-land – og BMW, hvis man havde penge. Det handlede mest om kubik, men jeg faldt for farven.

Havde det været en Porsche, ville den sikkert hedde Viper Green, og den var i hvert fald grøn. Og så var den lille, og det tiltalte mig også, så da en af mine mere kyndige venner kaldte det for et godt køb, slog jeg til. Det var en frisk lille bil, men også meget italiensk på den måde, at ting gik i stykker hele tiden.

Så kunne den ikke starte, og så sagde den en lyd, men som regel var det småting. Til sidst blev det alligevel for irriterende og for dyrt. Så solgte jeg den for at få råd til en flybillet til Indien. Jeg ville gerne realisere mig selv." 

Ford Fiesta, rød, ca. 1974.
Instruktør på diverse kortfilm og reklamefilm samt freelance manuskriptlæser for Filminstituttet.

"Så gik der mange bilfrie år. Jeg tænkte, at jeg ikke skulle have et rigtigt arbejde, jeg skulle være kunstner. Så pengene var små, og jeg var tvunget til at tage det offentlige og min cykel. Indtil engang i 90’erne – og den her fortaber sig lidt i glemslen, for jeg kan ikke huske, hvordan jeg købte den, eller hvor den blev af.

Jeg husker kun, at vi grinede af, hvor rusten den var, hvor sølle den var, og hvor billig den var. Rød på en ufrivillig changerende måde og virkelig ussel indeni. Det var drømmen om at have en bil. Når man én gang har oplevet glæden ved privatbilisme, er det svært at slippe den igen, og jeg tjente lidt penge ved at læse nær ved samtlige manuskripter, der blev skrevet i den periode.

Jeg skulle kort sagt vurdere deres kommercielle potentiale og se, om de kunne passes ind i alle støtteordningerne. Til sidst behøvede jeg nærmest bare at læse side 1, men det udviklede jo også min egen sans for dramaturgi, så jeg blev virkelig klar i spyttet."

VW 181 Jagtvogn, armygrøn 1979.
Filminstruktør og manuskriptforfatter på bl.a. ’Taxa’, ’Nikolaj og Julie’ og ’Hotellet’.

"Så fulgte endnu en pause. Glæden ved at have bil blev overskygget af glæden ved at slippe for udgifterne. Det var alle de småjob, der gjorde det usikkert, men sidst i 90’erne fik jeg lidt bedre fat. På det tidspunkt spillede jeg meget rullehockey, og en af de andre gutter havde sådan en Jagtvogn.

Jeg syntes, det var den mest cool bil, jeg nogensinde havde set. Den var kold, pisse utæt, og den rustede, men det er en af de fedeste biler, jeg har haft. Den var enormt langsom, og jeg kørte åbent stort set altid. Jeg husker stadig dengang, jeg fik den helt op på 100 km/t ned ad bakke, og jeg var nærmest stolt den dag, jeg fik en fartbøde i den.

Desværre endte den sine dage i et trafikuheld. Jeg påkørte en fyr, der nødbremsede i Gothersgade. Vurderingsmanden sagde, at han aldrig havde set så meget rust på ét sted, og så blev den skrottet." 

Mercedes W123 coupé, blå, 1977.
Manuskriptforfatter på serier som ’Nikolaj og Julie’ og ’Nynne’.

 

"Nu var jeg begyndt at få rigtig tur i den med serierne. Vestegnen var børstet helt af mig, og jeg var fuldgyldigt medlem af den kreative klasse. Så var der kun én bil, der talte dengang, en Mercedes W123. Det tog et år at finde den rigtige, men så stod der en i Jylland.

Jeg elskede, at den ikke havde nogen B-stolpe, så man kunne åbne hele siden på den og cruise ghetto-style. Alligevel solgte jeg den ret hurtigt igen. Jeg havde jo en bog i skrivebordsskuffen, som jeg havde skrevet på i 2-3 år. Hvis det skulle blive til noget, måtte jeg hellige mig det projekt." 

VW T3 Westfalia, hvid, 1990.
Undervejs med debutkrimien ’Efter stormen’.

"Drømmen var at have et rullende kontor. At køre ud for at researche og så sidde og skrive og sætte en kop kaffe over primussen. Jeg havde den også med på en tur gennem Europa, men virkeligheden var ikke lige så smuk som drømmen.

Jeg troede, jeg skulle vågne op i et skovbryn, men der kom altid nogen og vækkede mig og tvang mig ind på campingpladser med vand og strøm. Det var jeg sgu skuffet over, så jeg solgte bilen til en pige, der havde samme drøm som mig – jeg nænnede ikke at fortælle hende, hvilket helvede det var."

Først VW Golf IV GTI, sort, 1997.

Og så Jeep Cherokee, sort, 1997.

Debuterer med ’Efter stormen’ og følger op med ’Pans hemmelighed’, ’Protokollen’ og ’Sort sne falder’. 

"I stedet for Westfalia’en købte jeg en Golf GTI fra 1997. Jeg troede, den var fed, men den var så ordinær, at jeg konstant forvekslede den med alle mulige andre Golfer og stod der med nøglen i den forkerte bil. Til sidst skiftede jeg til en Cherokee.

Det var en rigtig livsstilsbil, men jeg havde jo også motorbåd og kørte mountainbike … Derudover har jeg sådan et godt minde med den Jeep, hvor jeg sidder med min kone på den åbne bagsmæk og drikker kaffe. Det kunne jeg godt lide, at den kunne." 

Golf Cabrioet, sort, 1999.
Udkommer med Ravn-serien med titler som ’Afsporet’, ’Savnet’ og ’Sekten’.

 

"Igen en Golf, men denne gang med kaleche, og så er det jo en helt anden sag. Jeg kunne leve med den, og jeg elskede, at det var en cabriolet, og at den endda var komfortabel i forhold til Jagtvognen. Jeg var glad for den, men så købte min kone en Mercedes SLK. Jeg gad ikke være ham med den praktiske bil, så jeg satte mig for at finde en, der var endnu mindre praktisk end SLK."

Caterham Seven, sort, 1997.
Udkommer med ’Dybet’.

 

"Det lykkedes rigtig fint med min Caterham. Jeg fandt den i Holland, hvor den stod hos en racerkører, der brugte den som hverdagsbil. Hans kone havde hadet den – og det kunne jeg godt lide. Efterfølgende har jeg fået bygget den lidt om, så den også kan køre en dag på racerbanen. Jeg kan ikke selv finde ud af at skrue på den, men jeg har da sat nye sæder i og derudover fulgt min mekaniker tæt.

Det har kostet lidt, men lige nu har jeg det sådan, at jeg skal begraves i den. Og så får den min hustrus SLK til at virke praktisk. Det er hendes, vi tager, når vi skal i Netto, men jeg har da både købt et tørrestativ og fragtet hynder til båden i min Caterham." 

LÆS OGSÅ: L.O.C.'s auto-CV: "Jeg vidste ikke så meget om biler, men jeg vidste, at jeg ville have en 1964 Coupé DeVille"

LÆS OGSÅ: Folkevognsrugbrødet er tilbage i nyt futuristisk design

LÆS OGSÅ: Se astronauten Andreas Mogensens auto-CV igennem tiden

 

 

 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok