Surfere har fået en meget større legeplads i takt med, at udstyr og våddragter er blevet bedre. Vi tog nord for polarcirklen for at undersøge surferkulturen langt fra Hawaii-bølgerne.

De lokale kiggede en ekstra gang den dag i 1963, da tre knægte med et surfbræt gik ned mod vandet. Især fordi mange af beboerne på den norske øgruppe Lofoten havde oplevet at miste en ven eller et familiemedlem til havet. De tre nordmænd, der var blevet fascineret af surfing under et besøg i Australien, færdiggjorde i september 1963 deres første bræt. En tyk, gul, hotdoglignende bastard bygget udelukkende ud fra en teenagers flyvske hukommelse. Luften var 12 grader, vandet 8, og drengene havde intet andet værn mod kulden end badebukser og eventyrlyst. Efter mindre end 20 minutter måtte missionen afblæses. Da de tre venner gjorde endnu et forsøg, var de iført tykke, tunge tørdragter beregnet til dykning, men dragterne var tunge og stive, så det var umuligt at padle. Var der ikke sket en udvikling i teknologien bag våddragter, var surfing på norsk formentlig stoppet her.

En julidag 40 år senere er det blæsende og derfor bidende koldt i Unstaddalen på Lofoten, selv om termometeret siger 14 grader. Alligevel kan man ud over en håndfuld permanente beboere og nogle vandreturister møde omkring 20 surfere, der har fundet vej til byen 700 km nord for polarcirklen. Om vinteren er Lofoten storm, kulde og op til 20 meter høje bølger. De lokale fortæller mytologisk om det unikke polare lavtryk, som ændrer vejret fra himmel til helvede på få minutter. Myten vil vide, at når mågerne samles i flokke i pænt vejr og skriger, skal man søge mod land og gå inden døre. Der er aldrig huse til salg – de arves, og folk lever af deres får, et par marker og så den surfcamp, der er dukket op som et resultat af, at surfing har bredt sig fra de steder, man traditionelt forbinder med sporten.


Dalen ved Unstad indeholder bare 18 huse. Nogle dage er der omtrent samme antal surfere på besøg.

Der findes ikke konkrete tal for udviklingen i Norge, men der er en klar stigning i antallet af surfturister. Mængden af iværksættere, der søger støtte til surfrelaterede virksomheder, er i vækst, da efterspørgslen efter udstyr, logi og undervisning stiger. Ud over Lofotens kyster i nord er strækningen langs Midtnorge hjemsted for en masse gode surfspots, som mangler at blive identificeret, mens bugterne Hoddevik og Ervik ved Stadlandet samt hele området omkring Stavanger allerede er i kraftig udvikling med surfcamps og undervisning.



ANDRE KOLDE SURFERSTEDER

Hipstersurf
Hvis du bare vil flashe et board, er Sjællands nordkyst fin. Der er vindbølger ved nordvestenvind, og de breaker fint øst om molerne ved Gilleleje og Hornbæk Havn.

Svenskersurf 
Er du lidt mere seriøs, så tag til området ved Mølle i Sverige, her er flere vindbølgespots, der virker ved nordvestenvind.

Fiskersurf 
Kysten mellem Hanstholm og Hvide Sande har dønninger (swell) fra Atlanterhavet og dansk surfkultur med udspring i Nørre Vorupør og Klitmøller.

Norsk surf 
Næste skridt er Stavanger og Bergen, hvor de norske kyster kan udforskes.

Vildt koldtvandssurf 
Irerne har nogle af Europas vildeste kolde bølger. Kun for øvede.



DRAGTERNE

Isoleringsevnen i neopren er blevet bedre, våddragterne lettere og mere fleksible, og mærker som Patagonia og Rip Curl er begyndt at fore med uld. Producenten O’Neill kaster millioner af marketingdollars efter konkurrencen Cold Water Classic. Den samler de bedste surfere og lader dem konkurrere i det kolde vand i Norge, USA, Irland, Skotland og New Zealand. Grundlægger Jack O’Neill er ofte krediteret som opfinderen af våddragten i Santa Cruz, Californien, i 1952. Vandet omkring Santa Cruz er konstant omkring 10 grader, så Jack O’Neill måtte være opfindsom for at kunne surfe.

Prisen på våddragter starter ved 500-600 kroner, og de gode vinterdragter ved omkring 2.000 kroner. Man skal kunne bevæge sig så frit som muligt, derfor skal den prøves på. Det er altid billigere at købe sidste års model, aktuelle topmodeller koster omkring 3.000 kroner i Danmark. Hvis der er surfcamps, er der næsten altid surfskoler, hvor man kan leje udstyr. I Danmark gælder det fx Hvide Sande, Nørre Vorupør og Klitmøller.



LÆS OGSÅ Cykelsporten er et stort kaos

TWITTER Følg os på twitter