Efter at have været arresteret for at sparke døren ind til fitness-centeret i sin egen bygning, bliver den danske angriber hængt til tørre på især Twitter.
Der er ingen som vores egen Nicklas Bendtner, der kan fyre op på en helt almindelig grå tirsdag. Her til morgen kunne man vågne op til The Sun’s historie om, hvordan danskeren i frustration over ikke at kunne komme ind og svømme i det fitness-center, der er tilknyttet hans bygning, har sparket døren ind. En episode, der fik politiet til at komme og arrestere Arsenal-angriberen.
Bendtner har allerede sendt en forklaring ud på Instagram, hvor han skriver:
"Lørdag aften efter vores sejr over Southampton gik jeg ud med min familie og mine venner for at få noget at spise. Efter vores middag havde vi alle lyst til en natlig svømmetur i mit gym, så vi skiftede til shorts og tog håndklæder med ned. Vi kom derned, og der ændrede mit nøglekort farven fra rød (låst) til grøn (åben), men døren forblev lukket. Vi troede, døren sad fast, så vi prøvede at åbne den, og det forårsagede noget skade. Jeg undskylder for den ulejlighed, som jeg har forårsaget mine naboer. Jeg har betalt fuldt ud for skaderne."
Hele episoden har ført til talrige tweets og indlæg. Ikke mindst fordi Bendtners forklaring ikke helt hænger sammen med den overvågningsvideo, der viser en fuldt påklædt Bendtner dele karatespark ud til den uforvarende dør.
Se de bedste tweets fra både danskere og englændere, der morer sig over Bendtners seneste eskapader:
Bendtner kommer på Instagram med en forklaring, der faktuelt er i strid med overvågningen. Kunne man ikke have fortalt ham, at der er video?
— Flemming Fjeldgaard (@ffjeldgaard) November 26, 2013
Nå, men det positive for Arsenal/DBU er vel at Bendtner var istand til at ramme den dør. #ISitLivsForm
— Jens Unmack (@jensunmack) November 26, 2013
Bendtner om sparke-til-dør-sagen: "Den havde været træls gennem en længere periode."
— Mathias Buch Jensen (@MathiasBuch) November 26, 2013
Don't drink and dive.
— Morten Crone (@Morten_Crone) November 26, 2013
Jagter Bendtner ikke de forkerte "gennembrud"?
— Anders Lund (@AnderslundDR) November 26, 2013
"spark til døren" med nicklas bendtner feat. yepha og hampenberg er mit nye yndlingsnummer.
— michael christiansen (@mcchristiansen) November 26, 2013
Også i det engelske gør man sig sjov på Bendtners bekostning:
@BBCSport He probably believes that he is the best person ever at doing criminal damage... #bendtner #afc
— Barry McGuigan (@McGuiganBarry) November 26, 2013
Turns out Bendtner cant unlock doors, as well as defences #bendtner
— Nicky John (@NickyJohn1985) November 26, 2013
PL and English press may have lost Mario #Balotelli but with Nicklas #Bendtner there is always something to write about
— Juri Gobbini (@JuriGobbini) November 26, 2013
Arsenal striker Nicklas Bendtner is arrested ...what for? stealing a living? #afc #bendtner
— Martin Roche (@Essex_Wiganer) November 26, 2013
LÆS OGSÅ De 10 bedste Zlatan-citater