Office

Her er det værste du kan gøre i en arbejds-mail

Kontor-etikette: Det værste du kan gøre i en arbejds-mail

Forskere har undersøgt, hvad der får dine kolleger til at hade dig mest.

Racistiske jokes. Kattevideoer. Mails i spam-mængder. Sexchikane. Mulighederne for at irritere ens kolleger over mail er endeløse.

Men den mest irriterende opførsel per mail er, tilsyneladende, og kun tilsyneladende, langt mere uskyldig end ovennævnte forslag. I hvert fald ifølge David De Cremer, der er professor i ledelsesstudier ved Cambridge University.

I en undersøgelse foretaget af De Cremer og seks kolleger er en af de værste mail-synder, man kan begå på kontoret at cc’e sin leder.

Mens nogle medarbejdere måske gør det for at skabe gennemsigtighed i arbejdsprocesser og for at give chefen mulighed for at opsnappe fejl, inden de bliver ført ud i livet, så vil mange kolleger opfatte det som en undergravning af deres kompetencer.

Som et signal til ledelsen om, at de ansatte ikke har styr på deres arbejde og har brug for overopsyn.

De Cremer og hans kolleger interviewede små 600 mennesker i forbindelse med undersøgelsen, og de fandt ud af, at gentagen cc’en af ledere ikke alene overbebyrder chefernes indbakker, men, at det også får medarbejderne til at føle, at deres kolleger ikke stoler på dem.

”Og denne følelse fik dem til at konkludere, at ledelseskulturen i det hele taget ikke bygger på tillid, men i stedet danner grobund for frygt og lav psykologisk sikkerhed.”

Overvej lige det, næste gang du er ved at ramme cc-knappen

LÆS OGSÅ: 15 geniale nordjyske vendinger alle burde bruge noget mere

LÆS OGSÅ: 15 tøjfejl mænd begår på kontoret

LÆS OGSÅ: Min kone tør ikke sige, hvad jeg laver, når vi er til middagsselskab

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok