Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Træning – Sådan kommer du i form

Vi vil alle gerne være i god form, men hvad er den smarteste vej dertil? Det kan gøre selv de bedste rundtossede at finde rundt i de mange råd, regler og vejledninger, der findes på markedet.

Men vi giver dig her et overblik over vores artikler og guides om træning, gode råd til kosten, og hvordan du nemt kan finde kvalificeret viden og inspiration.


vis
mere

Har du fået lidt ekstra kilo henover ferien, eller ønsker du blot at stå en smule skarpere, når du kigger i spejlet, så er der ingen vej uden om hård træning. Du kan sikkert finde apparater på nettet, der lover stram mave på rekordtid, men som så mange andre lidt for gode løfter i tilværelsen, er de nok heller ikke helt til at stole på.

Det bedste du kan gøre for dig selv – nu og i fremtiden – er at træne. Hvad enten du blot ønske flere mavemuskler eller søger inspiration til at gennemføre en Iron Man, har vi samlet vores bedste træningsartikler og guides her. Mænd vil (måske ikke så overraskende) se resultater, når de træner, men det skal helst også være sjovt undervejs. Lad os komme i gang.

Gode øvelser

Der går ikke en uge før livsstilsmagasiner (som vores) finder på nye øvelser, der kan revolutionere træningen. Men som alt andet er det nyttigt at tage disse luner med et gran salt. Ofte er det de simple, men effektive øvelser som armbøjninger, der stadig fungerer.

Sådan laver du armbøjninger.

Du kan også komme langt med blot en stang, som denne artikel og video viser. Men alligevel kan det nogle nyttigt at ændre sine rutiner en smule. Noget som den almindelige mavebøjning kan nemlig være spild af tid og gøre, at du ikke kommer i nærheden af dit mål om vægttab eller blot strammere mave. Her får du to eksperters bedste råd til gode maveøvelser, der faktisk virker.

Myter om træning

Der findes næsten ligså mange myter som træningsmetoder. Især i fitnesscenteret bliver de flittigt delt. Vi har samlet nogle af de mest almindelige og undersøgt deres sandhedsværdi. Nogle af de usandheder, der bliver delt i fitness er ret sjove som fx ”På et tidspunkt blev min brystmuskel så stor, at jeg havde problemer med at trække vejret”. Her kan du se flere. Vi mænd har også alt for ofte fokus på strandmusklerne eller opsatte på at lægge for meget vægt på stængerne. Her kan du se de mest typiske fejl i fitnesscenteret.

Træning og kost

Det er et kompliceret område, hvor rådene og meningerne er næste lige så forskellige, som der er mennesker. Men selv om du ønsker at få store muskler (og måske tabe dig), er proteinpulver nok ikke den bedste vej. Det mener i hvert fald professor med speciale i muskelfysiologi og biomekanik ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Niels Ørtenblad.
Hvis du gerne vil have mere protein, som generelt er godt i muskelopbygningen, har vi her samlet 7 lækre retter med protein, som også er sunde.

Inspiration

Det er altid godt at spejle sig i andre, hvis man leder efter inspiration til sin træning. Vi har fx fulgt komikeren Daniel Hoff, da han i et forsøg ville se, hvor stærk og trimmet, han kunne blive på 12 uger. Du kan se hans første vejning her, og her kan du se, hvordan han så ud efter 12 uger.

Du kan også sætte andre mål op. Fx kan du sætte dig for at blive klar til politiet. Her kan du se, hvad de kræver af fysikken, før du kan komme ind. Eller måske hæve barren og se, om du kan klare testen til Sirius Patruljen. Den er sværere, end den umiddelbart ser ud.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fitness, Guide, Facebook, Hiphop, Suspekt, Vitalitet, Crossfit, Cykling, Cykling og Træningstøj