Anders har udført en Ironman på Antarktis: ”At være i isvand lærer én meget om mental styrke”

Hvordan vil du beskrive dit forhold til kulde?

”Min første tanke er, at det er et love-hate-relationship. Jeg har altid været kuldskær. Jeg vil ikke sige, at jeg har hadet kulde, men jeg har virkelig heller ikke været fan. 

Mit forhold til kulde, før jeg lavede min Iceman, var så godt som ikkeeksisterende. Jeg havde aldrig rigtig vinterbadet eller som sådan gjort noget i kulde, før jeg sprang ud i det projekt. 

Førhen, hvis det var en god sommerdag, og vandet var omkring 20 grader, var jeg ofte den sidste, der hoppede i. Kulde var ikke noget, jeg nogensinde troede, jeg skulle lege med.”

Du vil simpelthen beskrive dig selv som kuldskær førhen?

”Ja, det vil jeg sige.”

Vildt nok. Så er det jo endnu mere vanvittigt, det, som du siden har gjort.

”Hehe, ja. Men projektet var mere en måde at vise det, jeg tror på. At man ikke skal lade sig styre af vores egne og andres begrænsninger, i forhold til hvad man tror, man kan og ikke kan. 

På den måde var det ikke, fordi jeg var særligt passioneret omkring triatlon, ekstremsport eller kulde. Det var en måde at vise mit budskab på. En måde, hvor jeg kunne vise, at begrænsninger kun består af vores egne opfattelser af, hvad der er muligt. 

Det var heller ikke mig, der valgte Antarktis, men Antarktis, der valgte mig. Min idé var at gennemføre en Ironman på et kontinent, hvor det aldrig var blevet gjort før, og Antarktis var det eneste, der var tilbage, og så var den skøre idé ligesom plantet. Jeg forholdt mig mere til det som en mental udfordring, et spørgsmål om mindset. Mere end et spørgsmål om noget fysisk. 

Hurtigt blev den største bekymring dog, om jeg rent faktisk kunne svømme 3,8 kilometer i isvand, eller om jeg ville dø af hypotermi. Jeg havde ingen erfaring med kulde overhovedet.”

Gjorde det udfordringen vildere for dig, at du godt vidste, at du aldrig har været særligt god, når det bliver koldt?

”Jeg tror, at formålet med projektet blev så stærkt, at jeg ikke tænkte over den del. Før, jeg annoncerede projektet, tog jeg en vinterdag i 2018 ud til Amager Strandpark, da det var nul grader, og vandet havde is på. Den første test var egentlig bare at se, om det kunne lade sig gøre for mig at svømme i isvand. Jeg havde ikke noget mål i forhold til distance. 

Jeg tror, jeg svømmede 50-100 meter. Jeg fandt ud af, jeg godt kunne svømme, men min mund var halvt frossen. Der var tusind årsager til, at det ikke kunne lade sig gøre, men det handlede for mig om bare at finde den enkelte ting, jeg kunne knytte et håb til. Jeg besluttede mig dér for, at det ikke handlede, om det kunne lade sig gøre, men hvordan.”

Vænnede du dig til isvandet?

”Det bliver aldrig let. Det er en kamp, der altid vil være der. Kroppen vil altid stritte imod. Men du bliver mere bevidst om, hvad der venter på den anden side. Jeg havde en test undervejs, hvor jeg hoppede i isvand i speedos syv dage i streg for at se, hvor meget jeg kunne øge den tid, jeg kunne træde vande. 

Den første dag var jeg kun under i 35 sekunder, fordi jeg gik i panik over vejrtrækningen. På dag to var jeg under i et minut, på dag tre to minutter. På dag syv var jeg under i 11 minutter og fem sekunder. 

Det er ikke noget, jeg vil anbefale nogen at gøre. Mine nerver i underarmene var paralyserede i to uger efter, og det tog mig tre timer at blive varm. Men det var en vild oplevelse, for jeg vidste, at jeg umuligt kunne have ændret mig fysiologisk på syv dage. Alt, hvad der foregik, var i mit hoved. 

At være i isvand lærer én meget om mental styrke og om, hvor meget af stressen – fysisk og psykisk – foregår i hovedet. Det lærer dig at finde ro i den situation, du er i. Langsomt kan man så begynde at bryde sine grænser.” 

Hvordan det?

”Det magiske ved isvand er, at det er én af de bedste måder til at komme ud af dit hoved og ind i din krop. I vandet kan du ikke fokusere på andet. Alle dine problemer og smerter forsvinder, fordi det er ét stort chok for kroppen. Som jeg plejer at sige til folk: Jeg har aldrig set en person komme ud af isvand uden at være helt høj på endorfiner. 

Du har overvundet noget i dig selv, samtidig med at det giver kroppen et kick. Det er – for mig at se – også en analogi til udfordringer i livet. Det er hårdt at være i, men du ved, hvad der venter på den anden side.”

Og så lige et kategorisk spørgsmål, Anders. Hvornår har du frosset allermest?

”Da jeg kom op af vandet efter de 3,8 kilometer svømning. Det er nok noget af det koldeste, jeg har været. Til én af testene op til var jeg i isvand i 30 minutter i kun speedos, og det var – fordi jeg ikke bevægede mig – også noget af det koldeste, jeg har prøvet.”