Mark O. Madsen: ”Mails og sms’er og alt andet eksternt, der forstyrrer, skærer jeg væk, så mit fokus kun er på at træne, sove og spise"

Når jeg går i fightcamp, skal det helst gerne være tre måneder før en kamp. MMA er en sammensmeltning af al kendt kampsport, og derfor kan det være svært at vide, hvad jeg møder inde i buret, når jeg skal kæmpe. Men jeg studerer selvfølgelig min modstander bedst muligt.

Frem mod min seneste kamp mod Clay Guida i Las Vegas havde jeg tre sparringspartnere: Jathan Tenorio, Ray Waters og Roman Salazar. De har alle en baggrund i brydning, og deres opgave var at tillægge sig min modstanders stil. Vi trænede i Fight Ready Gym i Scottsdale, Arizona, og hver onsdag og lørdag lavede vi en simulering af den kamp, jeg skulle kæmpe.

Dagene begyndte med, at jeg løb en tur. Derefter tog jeg over i træningscentret, hvor jeg skyggeboksede og varmede op med min træner. Så blev jeg kaldt ind i buret og fik smurt vaseline i ansigtet. Der stod en dommer derinde og råbte mit navn op. Så kørte vi en simuleringskamp med tre runder á fem minutter, en sparringspartner for hver runde.

Clay Guida er cardiokæmper, en bryder med en enorm gastank, og derfor var det vigtigt, at mine sparringspartnere skiftede for hver runde, så de var friske og havde mulighed for at holde tempoet hele vejen igennem. I det sparringsforløb oplevede jeg faktisk at være mere tændt, end jeg var på selve kampaftenen.

I min fightcamp fokuserer jeg meget på min træning, men det handler i høj grad også om at forsøge at nedprioritere alt det, der kan give støj. Mails og sms’er og alt andet eksternt, der forstyrrer, skærer jeg væk, så mit fokus kun er på at træne, sove og spise. Det er en filosofi, jeg har formet gennem et helt liv i idræt.

Jeg har fuldt fokus på opgaven, men samtidig er det vigtigt for mig at have en følelse af at være afslappet. Jo mindre stress jeg har i kroppen og i hovedet, jo mindre kortison producerer min krop. Jeg skal ind i en positiv spiral, hvor jeg sover godt om natten, og hvor kroppen frigiver masser af væksthormon, når den er nede i den dybe søvn.

I MMA kæmper man i forskellige vægtklasser. Normalt vejer jeg cirka 86 kilo, men op til min seneste kamp skulle jeg ned på 70,8 kilo, så jeg kunne kæmpe i lightweight. Det er den vægtklasse, jeg anser som den med de bedste kæmpere. Vægttabet fandt sted i en periode, hvor jeg samtidig skulle være i stand til at træne to gange om dagen i forbindelse med min fightcamp.

Derfor var jeg nødt til at være strengt disciplineret med min kost og arbejde ud fra tre kostplaner, som skulle få mig ned på den ønskede kampvægt. Jeg vil dog ikke afsløre mine kostplaner her. De virker rigtig godt for mig og får mig i den bedst mulige form, og den fordel vil jeg gerne beholde for mig selv.

Mark O. Madsen

Født i 1984 i Nykøbing Falster. Gift med Maria O. Madsen, sammen har de to børn. Startede karrieren som bryder og vandt OL-sølv i 2016 i Rio. Siden skiftede han til MMA og skrev i 2019 kontrakt med verdens største MMA-forbund, UFC.

I de første seks uger brugte jeg en kostplan, der skulle få mig ned på 80 kilo. De næste fem uger fik min kostplan mig ned på 78 kilo, og i den sidste uge op til kampen brugte jeg en kostplan, der fik mig ned på 76 kilo. De sidste seks kilo skulle jeg dehydrere væk.

Det skete ved, at jeg lagde mig i et varmt karbad i 15 minutter, hvorefter jeg blev rejst op og smurt ind i Sweet Sweat, som er en slags salve, der får ens kernetemperatur til at stige, så man sveder mere. Så fik jeg en sveddragt på og blev placeret inde under en masse håndklæder, hvor jeg lå i omkring 25 minutter. Den proces gentog jeg tre gange, hvilket medførte en vægtreduktion på cirka seks kilo.

Efter jeg var blevet vejet ind, skulle jeg være rolig med at indtage væske og føde, og det krævede enormt meget disciplin. Min krop havde været frataget en masse næring og mineraler, og hvis jeg fyldte det tilbage for hurtigt, kunne jeg risikere, at min mave slog knuder, og at jeg dagen efter skulle kæmpe med en mave i ubalance.

Inden hver kamp varmer jeg op, så min puls kommer op i det røde felt. Og så vil jeg gerne slappe af igen. Jeg vil gerne være fokuseret, og jeg bliver ved med at være afslappet og helt rolig op til kampen. Kort før kampen begynder, får jeg vaseline i ansigtet, og med det samme ved min krop, at den skal være klar.

Så spænder jeg og udstøder et råb, som for at sige til mig selv, at det er nu, det sker. Jeg ved faktisk ikke, hvad det er, jeg råber. Det er mere et primalskrig. Når jeg står der, skal jeg kun være i nuet. Nogle gange er jeg også så opslugt undervejs i kampen, at jeg slet ikke hører, hvad der bliver råbt ude fra mit trænerhjørne.