Når man i fremtiden skal rejse længere strækninger gennem det ganske land, bliver det i væsentligt mere komfortable rammer end tidligere. De nye elektriske IC5-tog, der i slutningen af 2020’erne bliver udrullet på landets jernbaner, byder nemlig på et tiltag, vi er mange, der har skreget på i årevis: to armlæn i midten.

Vi har taget en snak med det danske pust bag togdesignet, arkitekten Johannes Torpe, om opgøret med første klasse, og hvordan man designer et tog efter de samme principper som et hotel.

Johannes Torpe er manden bag designfirmaet Johannes Torpe Studios, der tidligere har designet blandt andet den sagnomspundne natklub Nasa. Siden 2021 har han været kreativ direktør på de nye IC5-toge.

Hvordan gik det til, at du kom til at designe de nye InterCity-toge?

”Siden jeg var barn, har jeg været bidt af et galt tog. Jeg voksede op i Thy, hvor man tog toget over Struer til Thisted, når man skulle ind til storbyen. Som barn syntes jeg, det var helt vildt fascinerende at køre i tog – alt lige fra lugten af diesel til brummen og togets farver. Det var en drøm at få lov til at designe et tog.

Da det blev besluttet, at DSB skulle have nye InterCity-tog, skulle fire internationale togproducenter komme med deres bud på et nyt tog. Der var et par af dem, der ringede til os, hvor vi endte med at sige ja til den franske multinational konglomeratvirksomhed Alstom.

Alstom holdt så en intern konkurrence mellem 10 danske designere, hvor Johannes Torpe Studios var en af dem. Dér besluttede vi os for at gå fuld blæs på de her tog. Vi ville være dem, der fik lov til at designe fremtidens tog. Vi brugte lidt over to uger på at lave vores sketchbook, hvorefter vi vandt.”

Hvilke designmæssige overvejelser ligger der bag de nye tog?

”Vi lavede et virkeligt dybdegående stykke arbejde med lyssystemet. I Danmark er der jo stor forskel på lysbehovet, alt efter om det er den mørke vinter, eller om det er den lyse sommer. Derfor har vi udviklet et lyssystem til toget, der kan kompensere og lave en hyggelig stemning om aftenen og vække dig om morgenen. Belysningen er justerbar i forhold til udendørslyset.

Derudover gik vi meget op i akustikken. Hvis man sidder i et tog, hvor der er meget efterklang, kan det være svært at have en privat samtale. Derfor har vi nøje udvalgt stof og materiale til togets interiør, der er med til at forbedre akustikken, mindske efterklangen og øge muligheden for at have en privat samtale.

Vi har faktisk også valgt ikke at designe nogen kupé til 1. klasse. Jeg synes, at Danmark på en eller anden måde er for demokratisk et land til at have den form for klasseinddeling i et tog. Det gav bedre mening for mig bare at skabe et godt tog for alle.”

Er der sket noget nyt med sæderne?

”Vi har indført, at der nu er to armlæn i midten i stedet for kun et, som man skal slås om. Og så har vi tilføjet en pude i midten af de to sæder, så hvis nu man kender sin sidemakker rigtig godt, kan man også få lov til at sidde tæt.”

Jeg har hørt, at du designede togene på samme måde, som du ville designe et hotel. Hvad vil det sige?

”Det handler om at have øje for, hvem kunderne er, og så imødekomme dem. Hvad er deres præferencer? Hvilke liv har de?

Vi gik enormt meget op i at vide, hvem det er, vi designer toget til – ligesom hoteller har fokus på at tilgodese deres gæster. Mange af dem, der bruger InterCity-togene, er pendlere, der arbejder på farten. Dem har vi fx designet større borde til, så de kan have plads til deres computer eller tablet.

Generelt er toget designet efter et ønske om mere fleksibilitet: Vi har lavet lav indstigning for at gøre det nemmere at komme ind og ud af toget. Det var et stort problem tidligere, at det var besværligt, hvis man skulle have barnevogn eller cykel med - eller endnu værre, hvis man sad i kørestol. Det problem har vi elimineret ved at flytte al den teknik, der normalt er i bunden af et tog, op på taget. Det er nemmere for passagererne, men det gør det faktisk også nemmere at lave vedligeholdelsesarbejde.”

IC4-togene var en skandaleramte ud over alle grænser. Har I lært noget af at kigge på, hvordan de tog blev designet?

”Jeg læste engang en rubrik, der sagde: ’Danmarks nye toge bliver en Ferrari’, fordi de var designet af Pininfarina. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at Ferrari jo nok er verdens mest driftsustabile bil. Det er en bil, man pudser og tager ud om søndagen, hvis den virker. Og et tog skal jo være det modsatte. Et tog skal altid virke. Det skal være 99,9 procent driftssikkert, hvor en Ferrari groft sagt er 99,9 procent ikke-driftssikker. Fejlen med IC-4 togene var, at man købte noget, der ikke var afprøvet, men så flot ud. Det viste sig så, at togene var dysfunktionelle og spild af penge. Det kunne man ikke lade ske igen, så derfor er vores tog et virkeligt gennemprøvet produkt.

Da vi designede vores tog, kiggede vi ikke på IC4-togene. Det var slet ikke skabt til de danske behov. Vi kiggede derimod på IC3-toget, der var dansk designet, produceret og bare virkelig gennemtænkt i forhold til de danske forhold.”