Skriv dig op til en containerbolig
cphvillages første 88 containere er indflytningsklar til november.

Skriv dig op til en containerbolig

Nu kan du skrive dig op til en containerbolig på Refshaleøen

Det er ikke først til mølle-princippet.

København mangler billige boliger, små 10.000 studieboliger, faktisk, vurderede en analyse fra Dansk Byggeri sidste år.

En af de løsninger, flere satser på for hurtigt at finde en løsning på problemet disse år, er containere.

Der er de BIG-indrettede Urban Rigger-containere, som foreløbig kun er blevet lavet i en prototype, som ligger ved Refshaleøen.

Og så er der et projekt, der i lidt større skala er klar til at tage imod lejere allerede fra første november i år.

Det er firmaet cphvillage, der i alt planlægger at skabe 2500 studieboliger fordelt på 10 containerlandsbyer i København, og som nu åbner den første bestående af 88 2-værelsescontainere med plads til i alt 176 beboere på Refshaleøen 169 G.

Det er muligt at skrive sig op til en containerbolig, og selvom du skulle frygte, at du kommer sidst i køen til de relativt få boliger, målgruppen taget i betragtning, så er chancerne lige gode eller dårlige for alle, der skriver sig på venteliste, idet, der trækkes lod blandt dem en gang midt i oktober.

Prisen på en studiebolig i en container ligger på ca. 4.000 for 20 kvadratmeter, og på billederne herunder kan du få en ide om, hvordan de ser ud.

Fotos: cphvillage

LÆS OGSÅ: Britisk magasin: Her er de mest posh ting fra Ikea

LÆS OGSÅ: Det nye Danmark: 11 spektakulære bygninger der står klar i 2017

LÆS OGSÅ: Værd at bruge penge på:10 foldbare og sammenklappelige møbler til dig, der flytter tit