I fredags deltog Euroman i Foreningen for Magasindesignere i Danmarks årlige konkurrence for magasindesign. Og som det sig hør og bør, når Danmarks eneste originale magasin deltager i konkurrencer, gik vi naturligvis ikke tomhændede hjem. Ved det fine anlagte event på Islands Brygge i København blev vi præmieret for hele to sager, der har været bragt i magasinet i det forgangne år.

Den første pris var i kategorien 'Årets hele historie'. Vinderen var fotoserien med Pilou Asbæk, der blev fotograferet af Jes Larsen, bedre kendt som Territorium. Afsættet var Alfred Hitchcocks 'Skjulte Øjne. Se mere af Jes' sublime arbejde på territorium.dk.



Næste levende indslag var nedenstående grafik, der vandt i kategorien 'Bedst designede startopslag'. Det er skabt i samarbejde med fotograf Lars Bech, illustrator og billedjonglør extraordinaire Flemming Roland og Euromans egen art director Sune Ehlers, og fungerede som startopslag til en artikel om våben i Danmark, som du kan læse her.



Vi huskede naturligvis at fejre os selv på behørig vis!

LÆS OGSÅ Anerkendelse til Euroman fra Photoshop-nørder

FACEBOOK Bliv ven med Euroman