Personligt kan jeg godt undre mig over, at der åbenbart ingen ende er på, hvor mange nye restauranter, der kan slå sig op på burgere og pomfritter, men der er åbenbart publikum til det. Brdr. Prices nye sted i Tivoli (lige over for deres ’gamle’) er dog ikke som sådan et burger og pomfritsted, men burgere, fritter, hotdogs og lignende dominerer kortet på restauranten, der er en parafrase over den klassiske amerikanske diner med siddebåse beklædt med rødt vinyl, Heinz ketchup på bordet, milkshakes, 1950’er- æstetik etc.

Det er naturligvis et fuldstændigt kunstigt setup, og havde stedet ligget ude i byen, så havde jeg næppe undgået at kommentere et så klichéfuldt sceneri, men i en forlystelsespark som Tivoli er det helt ok. Det at være i Tivoli er jo at løse entre til andre verdner i den tid, turen varer – både hvad forlystelser og restauranter angår, og der er ikke en finger at sætte på scenografien hos Price’s diner.

Læg dertil, at det netop i Tivoli giver ret god mening at tilbyde et seriøst alternativt til de banale ’pølsevognsserveringer’, der fås til overflod ude i selve haven.

Tivoli er lig med friture og candyfloss, men hvorfor ikke på den gode måde? Spørgsmålet er så bare, om Price’s diner kan leverer varen – altså leverer seriøs ’cafeteriamad’, seriøs tivolijunkfood?

Jeg har – efter at have spist i Tivoli i efterhånden mange år i embeds medfør – fordommene i orden, så vi lagde ud med at bestille et par cocktails som aperitif i fordomsfuld forventning om, at der godt kunne være en rum ventetid før maden – en ventetid, vi så kunne fordrive med glassene. Jeg havde så lige glemt at kalkulere med, at disse drinks også kunne være seriøst længe om at nå bordet – og det var de, sådan ca. 20-25 minutter efter afgivet bestilling, og kort før vores mad ankom!

Campari soda’en og gintonic’en var til gengæld så tynde, at de hurtigt kunne skylles ned … eller gemmes til maden, for de bestilte øl og vand kom først længe efter madens ankomst, og først efter jeg havde været oppe ved baren for at minde om min bestilling.

I øvrigt pudsigt, at ’tjeneren’ (citationstegn eftersom jeg bestemt ikke tror, at der var tale om professionelt uddannet personale) meddelte, at de ikke havde mineralvand, hvorfor vi fik en ’venteværelseskande’ med postevand, for der var jo ligesom mineralvand i Campari’erne – rigtig meget mineralvand endda. Og, ikke mindst, var der en flaske vand (30 kr.) på regningen, skønt vi aldrig fik nogen, for de havde jo som nævnt ikke mineralvand på flaske!