Bourgogne 1996
Chevalier-Montrachet, Michel Niellon
Livsforsikring burde være obligatorisk for de hvide bourgogner. Niellon slap heller ikke for problemer med oxydering den årgang. Jeg har tidligere fået mit livs chardonnay oplevelse med selvsamme vin i perfekt eksemplar, men her er der små problemer. Stadig flydende mineral, honning, røgelse og krudtstrimmel, ananaskirsebær, men asparges og lidt gammel majskolbe forstyrrer det friske udtryk. På tungen dog fed, eksplosiv, viskøs og smertende intens – livlig syre og en knivspids brunt æble. 93
Montrachet, Comtes Lafon
Perfekt flaske, puha, heldigvis! Hyper intens flydende sten, hasselnød ristet i Naturmælks gammeldags kærnede smør. Ugivende i starten, indesluttet og kompakt, men ilt kommer Vendange tardive-lugt, æblegrød, rapsolie, anis, lakridsrod, sergeantæbleblomst. Den siger BONG! En laserstråle, men alligevel enorm i munden, næsehårene sitrer og der er mesterlig valle i eftersmagen og stadig popcorn med smeltet smør. 97
Richebourg, A.F. Gros
Der er mange Gros’er. Anne Francoise er gift med Francois Parent og bor i Pommard – tre huse stammer fra arvedelingen efter den berømte Jean Gros, nemlig AF Gros, Gros Frère & Soeurs og Michel Gris. Domænet Anne Gros er en kusine til Anne Francoise… forvirret? Så er du ikke den eneste. Stadig mørk kerne med kokset næse, altså ikke kokset som i kikset, men kokset som i stenkul. Kirsebær med jernspåner, tyttebær, stram ret præcis moden og lidt stilket og støvet stil med toner af campari. Godt ”bundtræk” som en richebourg bør have, faktisk lidt bister, mørk intens frugt og ret skarp syre. 92
Échézeaux, A. F. Gros
Transparent bourgognefarvet, lidt lukket næse med prikkende hindbærlugt og tranebærjuice. Ganske raffineret og forfinet næse, men bliver lidt kantet i smagen, syren er frisk, men mangler noget frugtkoncentration og struktur, bliver benet og årgangens uheldige kendetegn accentueret – den hårde syre. 89
Richebourg, Jean Grivot
Jeg tror nok Etienne Grivot for alvor tog over efter faderen i 1994. Hans Richebourg kan han være ret stolt i 96. Efter skræmmende farvefokuserede eksperimenter med skrækkonsulenten Guy Accad, som prækede sulfitforlænget maceration, fandt Etienne selv vejen frem. Grivot har lavet en kropslig richebour, tannisk, syrerig og let bitter fra lidt for voldsom ekstrahering. Duften siger rødbedetatar, kirsebær og kräuter bolsje, hostesaft endda. 92
Bonnes Mares, Comtes Georges de Vogüé
Frisk, livlig og typisk mørk Vogüé-vin. Dufter af rabarber og tranebær, skovbund, mos… orme i jorden, muld og visne bøgeblade, bænkebidere… om natten… i fuldmåne! Stor intens frugtkerne på tungen med masser af liv, helstøbt, men også typisk syre, finkornet tannin og pikante, ret tiltalende noter af oloroso. 94
Chambertin Clos de Bèze, Faiveley
En genstridig næse kommer før en genstridig smag – let stilket, bidende tannisk med noter af kold overtrukket te, skolæder og metal. Røde bær, ja, men er nærmest kun struktur og har sandsynligvis aldrig haft en sund frugt. 86
Ruchottes-Chambertin Clos des Ruchottes, Armand Rousseau
Her er årgangens kendetegn forstærket igen på en uheldig måde. Hård syre og tannin, hvor frugten er blevet væk. Lugten af olieprodukt er lidt speciel for en bourgogne – det er jo ikke tempranillo det her! Balsamisk med røde syltebær, læder, bæ og ammoniak. Det ser ikke godt ud på papiret, men så galt var det nu ikke. Eftersmagen er til den syrlige side og der sniger sig en note af eddike ind til sidst. 88
Clos de la Roche, Domaine Dujac
Så sker der noget! Mange step op i kvalitet. Typisk lys Dujac-farve og duft af syltet peber, sechuanpeberkorn, tomat, hindbærsaft og skovbund. Smagen er silkeagtig, slank, ret blød i sin tannin, breder sig ud over hele tungen og fordamper op i næsehulen med imponerende friskhed, hindbær igen. Storslået bourgogne. 96
Clos de la Roche, Hubert Lignier
Dyb og mørk med klart orange kant. Igen rabarber og tranebær, campari, mere mørkt krydrede malurt og lakridsagtige toner giver mindelser om Ratzeputz, en bitter for mænd og kvinder med hår på brystet: Let jordet, tæt smag med stram 96er syre, meget stor koncentration og gevaldig tannin, men frugtsødme i eftersmagen balancerer det stramme. Fornem. 94
Clos de la Roche VV, Ponsot
Hvad var det lige der skete for Laurent Ponsot midt i og sidst i 90erne? Potentielt gode vine som 95, 96 og 97 mislykkedes helt. I lille vertikal for en håndfuld år siden viste skræmmende resultater. Det er stadig ikke godt. ”Sødlig” duft med tørret kirsebær og kærnemælk. Til gengæld er smagen tyndbenet og savner frugtdybde og vægt midt på tungen. 87
Charmes-Chambertin, Perrot-Minot
Osteskorpe! Den lugter af parmesanskorpe. Overtrukket kold sort te supplerer og der kommer tydelig kål ind i billedet. Ikke en nydelse, skarp umoden og tannisk og med tydelig overgjort askebægereftersmag – sandsynligvis på grund af for voldsom ekstraktion og fadlagring. 84
Gevrey-Chambertin Clos St. Jacques, Armand Rousseau
Et tigerspring op i kvalitet! Fornem og livlig, typisk Rousseau med lys farve. Åben “deadringer”-næse med sechuanpeber, soja, små friske skovbær og dåsetomat. Smagen er fløjl trukket over tungen, harmoni, prikker af frugtsyre og slutter præcist moden – som silke over en hammer, elegant ydre, men hardcore indre. 95
Chambertin, Armand Rousseau
Velplaceret slutvin. Rousseaus Chambertin får hele husets kærlighed. Det er komplet mærkeligt at den og søstervinen Clos de Bèze er så meget bedre end de andre. Lys farve dækker over en kaskade af vellugt, peber, mentol, balsamico, tranebærsaft og svampe, spagnum! Enorm krop, altså efter burgundiske forhold. Fornem finkornet tannin, brændende intensitet uden spiritus, metal og mineral i eftersmagen. Sublim. 97
