Kocemba’s Sparkling Tea
Hvad f... er nu det? Det er såmænd mousserende te eller rettere sagt en mousserende drik lavet på te, hvidvin og krydderurter. Resultatet er ret genialt – en frisk aromatisk tørstslukker til når det måske er lige kedeligt nok med vand og/eller læskedrikke, men omvendt også meget rart at have med en lav alkoholprocent (4) at gøre. Kocemba’s findes indtil videre i fire versioner, No. 2 her er lavet med ’varme’ krydderier, der vækker mindelser om gløgg. Manden bag er stjernesommelieren Jacob Kocemba, der i bagagen har en stribe udmærkelser, bl.a. vinder af det uofficielle verdensmesterskab for tjenere. Har man haft fornøjelsen af at opleve Kocemba, da han var restaurantchef på Restaurant Herman i Nimb, så har man muligvis oplevet ham servere, hvad der har været de indledende manøvrer til, hvad der nu er blevet til Kocemba’s Sparkling Tea No. 1, 2, 3 og 4.
kocembas.dk

Sodavand
Det er jo unægtelig en tid, hvor man måske oftere end ellers bliver ramt af ’dagen derpå’, og skriger træværket på Gori, så skriger kroppen på cola. Men fordi man er nede og ligge, behøver man jo ikke at slække på idealerne. Whole Earth er et lille engelsk firma, der i godt 40 år har gjort sig i bæredygtighed og økologi, og deres Sparkling Organic Cola er et frisk, citrussmagende bud på den sodavandsgenre, der ellers domineres 99,99 % af et noget større mærke. Hvis man er hooked på standardmærket, så kan man næppe omvendes, men er man ikke normalt coladrikkende, så er det her et godt sted at begynde – med et produkt, hvor varedeklarationen faktisk ikke ligner noget, der bør behandles som kemisk affald.
wwdrinks.dk

Juleøl
Skønt vi måske selv tror det, så er Danmark ikke verdens største ølnation, men på ét punkt slår vi alle andre lande: intet andet ølbryggende land brygger så mange forskellige sæsonøl som Danmark, hvor der årligt laves 3-400 forskellige øl. Det er især højtiderne med deres traditionelle frokoster – påske, pinse og ikke mindst jul, der få bryggerierne til at udsende særlige øl. Ofte varierer juleøllen fra et givent bryghus fra år til år, men der er også klassikerne, der vender tilbage år efter år til stor genkendelsesglæde. Det gælder eksempelvis Carlsbergs 47, der første gang kom på markedet i 1972 i anledning af Carlsbergs 125- års jubilæum. Tuborg kom med sin ’snebajer’ i 1981, så det store bryggerier var meget sent med på en i virkeligheden ældgammel bryggeritradition – at lave en særlig øl til jul. Som så mange andre juleøl er det kombinationen af sødme, styrke og bitterhed, der gør denne øltype så velegnet til den traditionelle julemad. 47’eren har sit navn efter bryggeriets ’fødeår’, 1847, og den kom oprindeligt på gaden i uge 47, men sådan er det ikke længere – muligvis fordi det med en øl på 7 % ikke rigtig harmonerer med Sundhedsstyrelsens årlige uge 47-kampagne! Det svinger så straks lidt bedre med den noget svagere KB Juleøl alias ’Nisseøl’, der uden for sæsonen blot sælges som hvidtøl.

Champagne
Her på gastro advokerer vi altid for champagne, men det skal naturligvis ikke afholde os fra at opfordre til, at man gi’r den en ekstra skalle omkring jul og nytår. Der er ingen velkomstdrik, der slår champagne, så selvfølgelig drikker man champagne til velkomst juleaften, og nytårsaften begynder man naturligvis med champagne til Nytårstalen, og så fortsætter man derfra og husker selvklart at drikke en sød champagne til kransekage og rådhusklokker. Nytårsdag er det champagne, man rejser sig ved, og de dødssyge januardage opgraderes væsentligt med bobler i glasset. Deutz’ luksuscuvée, William Deutz, er en pinotdomineret champagne, mere elegant end kraftfuld, og 98’eren fremstår knaldfrisk trods 13 år på bagen.
hjhansen-vin.dk

Orujo
Er der noget tidspunkt på året, hvor man har behov for at få affedtet svælget, så er det nu, og til den ende er intet bedre end marc, grappa eller en orujo – Galiciens bud på genren. Marc etc. destilleres på druekvaset og er dermed et biprodukt af vinproduktionen, men i Spanien er det kun Galicien af landets vinregioner, der for alvor har udviklet en tradition for at lave et destillat af druekvaset. Orujo laves både i en klar udgave og en fadlagret udgave, orujo envejecido, der har fået sin gyldne ravfarve af mindst to år på fad. Ligesom eksempelvis grappa varierer orujo fra det helt rå og næsten primitive til det elegante og velpolerede. Orujo er det lille glas, der ikke dvæles over i Galiciens barer, men hurtig kyles ned – gerne iskold fra fryseren, og ligeså gerne fra morgenstunden. Hvis man er rustikt anlagt!

Kirsebærvin
Det er vist ret udbredt at drikke portvin til risalamanden juleaften, men det svinger langt bedre, hvis man tænker i kirsebærbaner – på den måde matcher man både kirsebærsaucen og skaber en forbindelse mellem dessertens mandler og den smag af bittermandel, der er i kirsebær. Den klassiske Heering Likør skal man bestemt ikke foragte, men kirsebærvinen fra Frederiksdal Gods er intet mindre end genial med sin dybe smag, der både rummer sødme og syre, og som svinger fantastisk godt med den søde risdessert. Drik den let afkølet af et ordentligt vinglas – ikke en stor bowle, men ikke noget med den ulidelige uskik det er at servere dessertvine (herunder) portvin af bittesmå likørglas.
superbest.dk

Rødvin
Årstiden byder på talrige anledninger til at brænde de store vine af – bourgogne til fuglevildtet og svampene, nebbiolo til de hvide trøfler, moden bordeaux til det velhængte oksekød … Men julebordet er ikke dér, man bør sætte vinene på med de subtile smagsnuancer. Fedt, salt og syre dominerer julebordene – det er kraftig kost, der fortjener et kraftigt modspil, og det kan man gi’ med bl.a. rhône. Og igen er det nok ikke de største vine, man skal diske op med, men derfor må det jo gerne være godt – og et godt bud kunne netop være Télégramme, ’lillebrorvinen’ på Châteauneuf du Pape ejendommen Vieux Télégraph.
theis-vine.dk

Julesnaps
Traditionen med særlige julesnapse er ikke udbredt i samme grad som det er tilfældet med juleøl, men de forekommer, og nu vil Linie Aquavit være med på den vogn. Der er tale om den klassiske Linie, der har været en tur omkring jorden i sherryfade, og i den særlige 2011-udgave er der skruet op for krydderierne, især citrus og kommen. Mange laver i øvrigt deres egen julesnaps med traditionelle ’julekrydderier, der så trækker i en neutralsmagende snaps eller vodka. Er man snapsenørd, så har man lavet sin julesnaps i så god tid, at den har trukket et lille års tid, når den kommer på bordet. Det er jo så lidt sent nu, men kanel, kardemomme, nelliker m.m. er så kraftige, at snapsen har smagen af jul allerede efter et par dage.
hansjust.dk