James Bates

Hyldeblomstdrik
For 15-20 år siden var det stort set ikke til at opdrive hyldeblomstdrik, så det var lidt eksotisk selv at lave ved midsommertid – og til og med snydelet at have med at gøre. Nu byder talrige produkter sig til – nogle bedre end andre, men Morten Heibergs bud på genren (fås i Irma og Coop) hører til de bedste. Drik den, mens vi venter på midsommeren, og så skal der plukkes hyld, som vokser overalt i Danmark. Undgå hyld, der vokser tæt på trafikerede veje og i byens parker (hvor man slet ikke må plukke!). Og så skal hyldeblomsterne helst plukkes om morgenen, lige når duggen er dampet af.

Asparges
Når de hvide er der, så skal der handles – køb dem så tit som muligt i den korte sæson, og brug dem på alle måder, bare ikke den hårde måde – dertil er de for sarte. Kogte, så der er bid i dem, og med smør er en himmerigsmundfuld. De grønne – der jo har længere sæson – er også skønne med smør, og her klæder friskrevet parmesanost, som til gengæld ikke rigtigt svinger med de hvide asparges. Hvad de hvide asparges angår, så er en klassiker som asparges med nypillede fjordrejer og sauce mousseline uundgåelig – et musthave, som det ulideligt hedder i modeblade. Og asparges og mousseline skriger på brøndkarse. 

Rabarber
Uh, de er sure og går lige i tandhalsene sådan helt friske fra naturens side, men tilberedt og tilsat sødme, så er deres skarpe syrebid i fx en kompot et vidunderligt medspil til den stegte kylling (skilt sauce og nye kartofler). I desserter holder rarbarberne sødmen stangen, og rabarberis skal man heller ikke kimse ad.

Gær
Nu skal det være – nytårsforsætter har det med at blive skubbet lidt, men bedre sent end aldrig. Det skal være slut med at købe dårligt og dyrt brød og slut med at købe godt og alt for dyrt brød. Ordentlige mennesker har en surdej kørende – det er en anden snak, men gærbrød har også noget at sige, og Skærtoft Mølle i Sønderjylland ved et og andet om mel, gær og bagning. Deres økologiske gær er ikke hjemmedyrket, men importeret fra Tyskland, og selve gærkulturen er isoleret fra en schweizisk surdej. Se mere på skaertoft.dk.

Læs også: Lav din egen surdej efter Meyers opskrift

Rygeost
Rygeost er den eneste helt igennem originale danske ost – og det er fynboerne, der har fundet på den, måske så langt tilbage som i vikingetiden. Den skarpe, syrlige ostesmag kombineret med røg er genial, og rygeost på godt rugbrød og med radiser og purløg er fantastisk, men rygeosten kan mere end det. Prøv eksempelvis at lave en lun rygeostecreme til østers – østerssaft kogt op med hvidvin tilsat lidt fløde og rygeost, hvorefter der skrues helt ned for blusset, og østersene vendes rundt i cremen og lige lunes, før de anrettes i deres skaller med cremen.

Radiser
Radiserne hører til hos rygeosten, blandt meget andet. De er også gode i en kartoffelsalat af nye kartofler, forårsløg og en vinaigrette rørt med grovkornet dijonsennep.

Purløg
Ligesom radiserne er purløg en del af ’sættet’ til rygeost, men tænk også purløget ind ethvert sted, hvor løg kunne have sin berettigelse – og hvor rå zittauerløg måske er lige netop rå nok. Vi har før nævnt purløg i jordskoksuppen – vi nævner det gerne igen – purløg på tomatsalat er en 80’erklassiker, der også tåler gentagelse, og purløg er i det hele taget en krydderurt, der for længst har taget springet videre fra blot at være smørrebrødsdrys.

Nye hvidløg
I sammenligning med tørrede hvidløg så er de nye mere skarpe og rene i smagen snarere end stærke, og så er de mere saftige. Man kan naturligvis bruge dem på helt almindelig vis, men deres markante, men lidt blidere fremtoning gør, at de eksempelvis kan bruges som erstatning for det moderigtige ramsløg, der måske ikke lige vokser dér, hvor du har din gang. Skær de friske hvidløgsfed bibelbladstynde, evt. på mandolinjern.

Spidskål
En af de kåltyper, der allerbedst nagler et søm gennem myten om kål som noget fimset og svært fordøjeligt noget. De første, spæde spidskål er så fine, at de fortjener en nænsom eller næsten ingen behandling – betragt det som salat, eller blanchér det blot let. Det er dog ingen forbrydelse – langtfra – at lade spidskålen indgå i en frikassé med kylling, lam eller noget helt tredje.

Jomfruhummere
Det nye nordiske køkken har taget jomfruhummerne til sig, og især dem fra farvandene omkring Læsø er eftertragtede, men jomfruhummerne har været betragtet som en delikatesse i snart mange år. Dog ikke længere end at de helt op i 1980’erne ofte blev solgt som scampi – altså deres italienske navn – for sådan kendte mange danskerne dem fra ferierne i Italien. Fangsten af jomfruhummeren blev herhjemme først for alvor sat i system i anden halvdel af 1900-tallet, så kærligheden til det lille havdyr er relativt ny. Jomfruhummeren holder sig dårligt, og derfor er den en sjælden gæst hos landets fiskehandlere, der har lettere ved at have gængse fisk liggende længere (end de bør)!

Læs også: 8 lækre opskrifter med jomfruhummer

Nye kartofler
Vi på gastro er blevet hånet for det før – for at gøre et stort nummer ud af, at der nu er nye kartofler. Grin bare, den, der ler sidst … Vi mener rent faktisk, at nye kartofler er breaking news, der ikke kan hypes nok, og ingen anden råvare er så beskeden, billig og nem at have med at gøre og giver på samme tid så meget velsmag. Spis dem med smør (gerne ’saltsmør’) og krydderurter, eksempelvis løvstikke. Løvstikke kendes også som ’maggiurt’ på grund af sin markante smag af selleri og bouillonterning. Af samme grund skal man ikke overdosere løvstikke.

Andeæg
Hvorfor nu det? Ikke for noget – bare fordi det er sjovt med æg, der lige er det større, og fordi der er noget dekadent Brideshead Revisited over at kunne lave en omelet af andeæg til champagnebrunchen. Riv evt. sommertrøffel henover, hvis du vil sætte trumf på.

Spæde rødbeder
For mange er rødbeden en syltet fætter, der hører vinteren til – julefrokosten og al sulemaden. Men de nye små rødbeder er delikate forårsbebudere, der eksempelvis bagte smager himmelsk med smør, salt og evt. et par dråber citron på. De let bitre blade kan bidrage til salatskålen. Selve rødbeden kan også komme i salatskålen, rå og i tynde, tynde skiver.