Præsenteret af Jacobsen

Præsenteret af Jacobsen

Derfor er juleøllen en del af dansk kultur

Juleøllen spiller en ret central rolle i dansk julekultur – og det har den faktisk gjort i hundredevis af år. Vi kender alle julefrokosten og selskabeligt drikkelag med alt, hvad der hører til af halvlune retter, kopimaskiner og Last Christmas på repeat. Julebryggens faste lancering på J-dag er blevet en folkelig begivenhed, og er ligefrem optaget i Retskrivningsordbogen. Men hvordan begyndte det hele?

I gamle dage drak vi jul
Faktisk rækker traditionen nok så langt tilbage, at selv vikingerne drak juleøl. Det var naturligvis før, julen blev til en kristen fest, men derimod en markering af, at vinteren vendte – og det skulle fejres med at æde, drikke og hore. At "drikke jul", som de kaldte det, var årets store begivenhed. Det var noget, man forsøgte at nå hjem til, hvis man var på langfærd. Det var nemlig her, at godt bryg og fed mad styrkede sammenholdet i slægten og blandt venner. Så var julefreden sikret.

Byens borgere købte øl af den skruppelløse adel
I middelalderen og renæssancen var det fortsat vigtigt at kunne byde på rigelige mængder øl. I købstæderne bestilte borgerne øl hos byens bryggere eller købte det af tyske handelsfolk. Senere kom der restriktioner på tysk øl, og derfor måtte man købe sit øl via mellemhandlere - ofte skruppelløse adelsfolk, der ved kongelig befaling var undtaget forbuddet.

Bondens juletønde lokkede skumle typer til
På gårdene bryggede man på denne tid selv og bønderne lagde sig ekstraordinært i selen for at brygge overordentligt stærkt øl til juletønden. Umagen har formentlig bestået i at tilsætte ekstra meget malt og humle, så øllet holdt sig godt og sundt. Juletønden var endda noget, der måtte beskyttes, for den kunne nemt tiltrække uhæderlige typer med skumle motiver.

Det er tilfældigt, at Carlsberg 47 blev til en juleøl
Vi skal faktisk helt frem til nyere tid for at finde øl, der decideret bliver markedsført som juleøl - hvis vi lige ser bort fra nissen på etiketten til KB Hvidtøl fra 1897. Carlsberg 47 blev lanceret i 1972 i anledning af Carlsbergs 125 års jubilæum. Det var en luksusøl, der tilfældigvis blev lanceret i november og tilfældigvis fandt vej til danskernes julebord. Først senere er den blevet betegnet som en egentlig juleøl.

Tuborg Julebryg var en uforudset game-changer
Det var ikke før Tuborg Julebryg debuterede i 1981, at juleøllen som kategori fik et velfortjent sceneskift. Her ser vi nemlig en øl, der udelukkende er udviklet til juletiden. Tuborg Julebryg var mest tænkt som en morsomhed, men viste sig at være særdeles levedygtig og har på mange måder skabt rammerne for det mangfoldige og voksende juleølsmarked i Danmark.

Fra julefrokost til selve julemiddagen
I dag kan vi altså drikke jul med masser af forskellige juleøl fra store og små bryggerier fra Danmark og det store udland. Hvert eneste danske bryggeri har gerne et par juleølsvarianter – en til julefrokosten og en til julemiddagen.

En stærk pilsner som Tuborg Julebryg, en wienertype som Carlberg 47 eller en Julebock fra Jacobsen er alle velkendte valg til det klassiske danske julefrokostbord. Men flere og flere danskere har også opdaget, at visse øltyper faktisk går meget bedre til juleanden end rødvin. Den traditionelle julemad byder på et væld af fede, salte, søde, syrlige og krydrede noter, som tager livet af selv de kraftigste vine. Jacobsen Golden Naked Christmas Ale er et godt eksempel på en mørk og kraftig juleale, der matcher den fede juleand. Smagen er rund og cremet med en velafstemt bitterhed, og den friskrevne appelsinskal giver øllet – sammen med kanel, fennikel, svesker – øllet den helt rigtige julearoma.

Så uanset, om du hører Last Christmas på repeat eller ej, så er der lang tradition og et kæmpe udvalg af juleøl, der skal dyrkes. For julefredens skyld, naturligvis.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok