Hvordan har jeg det med, at kokken på Café Victor, Philippe Houdet, har valgt at sige op på grund af dårlige anmeldelser, først fra undertegnede og derefter fra Berlingskes Søren Frank, blev jeg spurgt af en journalist fra BT. Ifølge Houdet har hans person skabt forkerte (dvs. for høje) forventninger til stedet.
Tjaa, jeg synes faktisk, at det er uendeligt trist, at Houdet drager den konsekvens, men det ændrer ikke på, at det simpelthen er forkert, hvad han siger. Jeg har ikke besøgt Victor i forventning om at finde fransk gourmet-køkken à la det Philippe serverede på Pierre André, og en sådan forventning lufter jeg heller ikke i min anmeldelse.
Min forventning var, at med Houdet i køkkenet ville man kunne være sikker på, at Victors brasserie-køkken ville være på sikker kurs – ikke at Victor pludselig var blevet en gourmetrestaurant. Jeg forestillede mig ganske enkelt ikke, at Houdet blot skulle være kustode på et cafémuseum. Mine forventninger blev ikke indfriet, men mine forventninger var altså ikke dem, jeg nu bliver skudt i skoene.
Og hvad er det egentlig Houdet siger, når han nu trækker sig for, at ikke endnu flere skal få forkerte forventninger i forhold til, hvad man kan forvente sig af Victor? Jo, signalet er, at man nu igen trygt kan besøge Victor og være sikker på, at maden er under middel og til tider direkte ringe. Det er søreme betryggende!
Victor har ingen undskyldning for at servere ringe mad, hverken travlhed eller en påstand om, at brasserie-mad pr. definition er mainstream på kanten af det ringe. Vi har snart gennem en årrække set det ene bistro/brasserie køkken efter det andet åbne – travle steder, der serverer fremragende mad til rimelige priser, Pastis, Fish Market, Retour... Hvorfor kan Victor ikke, når man der oven i købet tager sig bedre betalt end de fleste?
Det er ikke nogen overraskelse for mig, at Victor ikke er et sted, man kommer for madens skyld, men det er en overraskelse, at Café Victor selv slår en tyk streg under, at man absolut ikke må have forventninger til maden på stedet.
