Tørstslukker uden hovedpine: Alkoholfri øl boomer i Danmark

Stigende salg af alkoholfri øl

Tørstslukker uden hovedpine: Alkoholfri øl boomer i Danmark

Mikkellers næstmest solgte øl i 2016 var uden alkohol.

Det ser ud til, at det er ved at blive populært blandt danskerne at holde sig ædru. Vores unge drikker sig sjældnere bevidstløse, end de gjorde tidligere (selv om de stadig drikker mere, end hvad forskerne anbefaler).

Og samtidig vokser salget af alkoholfri eller lette øl eksplosivt. Det fortæller for eksempel supermarkedskæden Coop til Fødevarewatch.dk:

”I 2014 så vi det største løft med en syvdobling af salget. Det er uhyre sjældent, vi ser en vare tage sådan et hop. Sidst jeg så en vare tage sådan et hop, var det skyr,” siger Lars Aarup, som er analysechef i Coop.

Også hos den konkurrerende kæde Dansk Supermarked har man oplevet en stigning i salget af alkoholfrie øl, særligt i forbindelse med lanceringen af Carlsbergs Nordic-øl i 2014. Her tilskriver Kategorichef Bo Klostergaard stigningen, at ”sundhedstrenden har vokset sit kæmpe stor.”

LÆS OGSÅ: Peter Falktoft: Derfor drikker jeg ikke

VORES ØLSEKTION ER LAVET I SAMARBEJDE MED JACOBSEN
Læs mere om øl her

Men også de mindre producenter oplever en markant vækst i efterspørgslen på øl, som man kan nyde, selv om man skal amme, arbejde eller køre bil – og som samtidig har en markant smag.

Tidligere blev alkoholfri øl af mange ølelskere kritiseret for at smage af vand og malt, muligvis som udblødt rugbrød, men ikke særligt meget som øl. Mange mikrobryggerier har derfor de seneste år sat mange kræfter ind på, at skabe øl med stor smag og små procenter.

Jeppe Jarnit-Bjergsø, der er indehaver af New York-bryggeriet Evil Twin, fortalte sidste år euroman.dk, hvordan tendensen i craft beer-verdenen går fra meget stærke øl mod stadig svagere øl.

Hos Mikkeller har de tydeligvis ramt plet med deres forsøg udi alkoholsvage bryg. Bryggeriets næstmest solgte øl sidste år var Drink’in the Sun, en hvedeøl med en amerikansk-inspireret tør og bitter humleeftersmag, der kun indeholder 0,3 procent alkohol.

Drink'in The Sun

Samtidig er Mikkellers generelle salg af øl med under 2,8 procent alkoholindhold næsten fordoblet fra 2015 til 2016 med 571.673 solgte liter sidste år.

”Det er noget, som for to år siden var virkelig fy. Hvis du drak alkoholfri øl, var det enten, fordi du var alkoholiker eller gravid. Så jeg er faktisk overrasket over, at det pludselig er blevet så accepteret, at man rent faktisk kan lide øl, der ikke er alkohol i – at man kan sige, at man drikker øl for smagen og ikke kun alkoholens skyld,” siger Mikkeller-grundlægger Mikkel Borg Bjergsø til Fødevarewatch.

LÆS OGSÅ: 9 lette øl, der faktisk smager af noget

LÆS OGSÅ: Bryggerveteranens trick: Sådan kan du drikke hele aftenen uden at blive fuld

LÆS OGSÅ: 6 myter om vin: Sådan vælger du den perfekte flaske i supermarkedet

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok