Der er et gammelt indiansk udtryk, der siger, at hvis din hest er død, skal du stå af. Lars Rasmussen husker soleklart den eksakte dato, hvor den tid var kommet. Det var den 19. februar 2019, og han havde endegyldigt besluttet at lukke sit kommunikationsfirma, der havde givet ham smør på brødet i 15 år.

Måneder forinden havde firmaets største kunde opsagt samarbejdet. Kunden var så stor en del af den daglige drift, at der ikke havde været plads til mange andre i Lars Rasmussens stald. Set i bakspejlet var det en farlig strategi at vælge med en enkelt kunde, der nærmest udgjorde hele eksistensgrundlaget. Men skaden var sket, og den tvang ham til at stoppe op og finde ud af, hvad der så skulle ske.

Det var en mavepuster for Lars Rasmussen, at den hest, han havde reddet på i 15 år, var død. Han var fyldt op med modstridende følelser af lettelse og tomhed, men han så det også som en mulighed for at stoppe op og mærke efter, hvad han egentlig ville med sit liv. Det var befriende og spændende at have muligheden for at gå en helt ny vej.

Siden han sidst havde været journalist, havde faget været i en rivende udvikling. Han erkendte, at branchen rent teknologisk nok havde overhalet ham indenom en gang eller to. Derfor var Lars Rasmussen fattet, da han besluttede sig for, at det var tid til en radikal ændring. Og da døden bød sig til blandt de mange jobannoncer, var Lars Rasmussen klar til at skifte skrivebordet ud med rustvognen.