Jomfru Ane Gade, cement, snaps og skibe er nok noget af det, der først popper op i hovedet på de fleste, hvis man siger Aalborg. Og normalvis er der heller ikke meget andet at lave i Nordjyllands almægtige hovedstad i august end at drikke shots til en femmer og slå søm i inde på Heidis Bierbar.

Men det skal være slut nu. For i dag går Aalborgs svar på distortion i luften. Metropol Festival er navnet, og den strækker sig over tre dage på tre forskellige steder i byen. I aften er det Sivas, Kesi og Gilli, der spiller nede på havnen med udsigt til Limfjordsbroen og Hedegaard-fabrikken ovre på Nørresundby-siden.  

Fredag er der så havefest i Aallerns forladte tivoli Karolinelund, der nu fungerer som park. Her kan man opleve Turboweekend og rykke til efterfest på graffitistedet Platform4 bagefter. Eller nappe sig en tur i gaden naturligvis.

FOTO: Getty Images | Distortion i København

I traditionel distortionstil rykker festen ind i gågaden på lørdag, der bliver lukket helt ned til formålet. Man kunne fristes til at tænke, at det bliver karneval 2.0 over tre dage, men arrangørerne af Metropol festivallen bryster sig i stedet af at være en ’byfest med urban musik’. Rådmanden for sundhed og kultur, Mads Duedahl, proklamerer da også, at Aalborg i rasende fart er i gang med at forvandle sig til en ’pulserende kulturby’.

Det er imidlertid ikke første gang, at aalborggenserne har kigget hovedstaden over skulderen. I 2006 kom ’Chill i parken’ til byen, hvilket er Aalborgs svar på Stella Polaris. Nu tager de så skridtet videre og introducerer aalborggenserne til distortion-konceptet. Men ifølge arrangørerne, så ’holder de’n aallern’. Forstået på den måde, at de sætter deres eget præg på begivenheden.

FOTO: Rafael Zajac | Chill i Parken på havnefronten i Aalborg

”Vores erfaring er, at Aalborg er en rigtig dårlig by til at planke ideer til. Man kan ikke umiddelbart tage noget, der har været en succes andre steder og så bare overføre det hertil. Så vi har arbejdet med at give det et helt klart Aalborg-udtryk,” siger Lars Hellerup, der er arrangør af Metropol festivallen til migogaalborg.dk.

Aalborgudtrykket består angiveligt i at inddrage både havnen og boligblokkene i festen. Og således er det Aalborg-rapperne fra Gug Lord Siva og Danni Toma, der optræder fredag sammen med blandt andre Pharfar, Benal, Pede B og DJ Noize ved boligblokkene i Aalborg Øst, der er Aalborgs svar på Gellerupparken og Blågårdsgade. Heraf navnet ’Chill i blokken’.

LÆS OGSÅ: Drengene bag Det’ Brian et tilbage i ny video: Nu er de blevet venner med Jønke

LÆS OGSÅ: Københavns nye in-sted: 'Der er ikke showoff her som på Sunday. Her er en anden form for fællesskab'

LÆS OGSÅ: 8 serier du skal se frem