Vi har siddet i et par dybe lænestole på den nok mest mondæne pejsestue i Danmark i omkring minutter, da Scott Cooper slår fast, hvorfor han laver film og ikke tv-serier:

”Film er et koncentrat af livet. Tv-serier handler om ord og om hele tiden, at give en lille bid mere til det sultne publikum. I film serverer du én stor hovedret,” siger Cooper og tager en veltilfreds tår af sit vand.

Grunden til, at instruktøren siger det, er, at jeg netop har spurgt ham om, hvorfor han ikke lavede sin premiereaktuelle film ’Black Mass’ om til en serie. Filmen handler den virkelige Boston-gangster James ”Whitey” Bulger, der indgår en alliance med FBI kun for at hærge byens gader med en vis form for immunitet.

Fortællingen strækker sig over flere årtier, og Johnny Depp spiller den flejnskaldede gangster med så meget indlevelse, vanvid og kærlighed, at det er svært ikke at blive berørt – og bare ville have mere.

LÆS OGSÅ: Årets 12 bedste film (indtil videre)

”Misforstå mig ikke,” siger Cooper, da han har sunket vandet:

”Tv-serier kan sagtens levere store oplevelser, men for mig er film det spejl, som publikum kan holde op for at se sig selv i et nyt perspektiv.”


Scott Cooper i Nimb Hotels baghave.

Det udsagn må der naturligvis graves i her i pejsestuen, som nærmere er en slags marmor-dagligstue på Nimb Hotel, der har Tivoli som baghave. Cooper er nu ikke selv til pomp og pragt. Han er klædt i en mørkegrå skjorte med brystlommer og et lysegråt uldslips. Håret er kort i siderne og fremadstående på toppen. Det er dette spejlbillede, som instruktøren ser hver morgen, men den virkelighed han ser uden for sit hjem (eller et mondænt hotelværelse) er helt anderledes:

”Verden er overordnet set fyldt med to ting: Følelser og vold. Derfor handler mine film også om mænd med følelser og voldelig adfærd. Netop fordi de skal kunne interessere andre end mig selv,” siger Cooper, der har svømmet i anerkendelse siden debutfilmen ’Crazy Heart’ (2009). 

LÆS OGSÅ: Læs om Jesper Christensens hemmeligheder og løgne i det nye nummer af Euroman

Her spiller Jeff Bridges en hærget countrysanger, der pludselig oplever en spirende kærlighed. Rollen indbragte Bridges en Oscar, og kanoniserede den debuterende Scott Cooper. Fire år efter fulgte instruktøren således op med ’Out of the Furnace’, hvor Christian Bale spiller manden, som tager verdenssituationen og skydevåbnene i egen hånd, da myndighederne ikke reagerer hurtigt nok. 

Med ’Black Mass’ er volden også konstant til stede, og Johnny Depp arrangerer eller eksekverer selv likvideringer i cirka hver tredje scene.

”Uanset hvilken avis du åbner hvor som helst i verden på en tilfældig dag, så læser du om vold,” siger Cooper:

”Det, synes jeg, er vanvittigt interessant, for der ligger ganske enkelt noget alment menneskeligt i at true andre samtidig med, at vi alle sammen besidder en række følelser, der siger, at dette er forkert og frygteligt. Jeg laver film om bløde mænd med en hård facade. Fordi jeg selv er en mand, og fordi jeg forsøger at forstå alle andre mænd ud fra netop denne præmis.”

Det er altså menneskets mere mørke sider, der interesserer 45-årige Cooper. I mange år var instruktøren selv skuespiller, men han følte ikke rigtig, at det førte til noget.

”På et tidspunkt stoppede jeg op og så på mig selv udefra. Jeg kunne se, at jeg hver eneste dag gik på arbejde og sagde andres replikker, og jeg konstaterede, at det var jeg ikke tilfreds med. Derfor skrev jeg ’Crazy Heart’. Jeg ville være den, der fortalte historien, ikke den, der formidlede andres ord. At skrive og indspille en film gav mig det kick, jeg ledte efter,” siger instruktøren, som har en meget selekteret smag, når han selv går i biografen:

”Jeg gider ikke, at se superheltefilm eller animation. Mine favoritter er dramaer, hvor mennesker bliver placeret i svære situationer. Om det er den franske ’Profeten’ (2009) eller den italienske ’Gomorrah’ (2008) betyder ikke så meget. Så længe jeg på få timer kan spejle mig i filmens verden, selvom jeg aldrig har oplevet dens virkelighed på tæt hold, er jeg tilfreds,” siger Cooper. 


To af hovedrollerne, Johnny Depp og Joel Edgerton, i Black Mass.

For nylig oplevede den amerikanske instruktør, at blive ualmindelig glad, da han viste ’Black Mass’ i en lokal biograf i Boston. Den by, hvor gangster-dramaet om James ’Whitey’ Bulger foregår:

”Når vi har vist filmen på festivaler, synes folk, at den er slagkraftig og benhård, men i Boston sad der mennesker, som syntes, at den beskrev deres dagligdag. Du kunne høre en knappenål falde til biografgulvet, for Boston-borgerne responderede på filmen på den måde, som egentlig var min intention med det hele: ’Black Mass’ handler i bund og grund om følelser og om, at stærke mænd ofte slår sig. Det var genkendeligt i Boston, og det var jeg glad for, fordi det på en måde også er genkendeligt for mig.”

Og det har du nemmere ved at udtrykke som instruktør end som skuespiller?

”Ja, helt klart. Altså Johnny Depp kan udtrykke James Bulger, fordi han er én af verdens bedste skuespillere, men for mig er hovedreglen ellers, at teater er skuespillernes medie, tv-serierne er manuskriptforfatternes domæne og film er så instruktørernes kampplads. Men fælles for dem alle er, at hvis de ikke formår at formidle noget genkendeligt, så kommer følelserne ikke med. Det er det, jeg efterstræber at forfine i hver eneste af mine film, og det håber jeg, at man kan se i ’Black Mass’.”

‘Black Mass’ har premiere landet over i dag.

LÆS OGSÅ: De 13 mest stilede film nogensinde

LÆS OGSÅ: “Jeg fortalte, jeg havde lavet en million. Det fik folk ondt i røven over”

LÆS OGSÅ: 75 film enhver mand bør se