Alt handlede om at få den gode ide, den forbandede sjove ide, den helt igennem sjove historie, der fik Jerry Seinfeld og hans makker Larry David til at flække over af grin og sige ’Ja tak, den kører vi med!’
Let var det ikke. Carol Leifer blev ansat som medmanuskriptforfatter på 90’ernes mest populære tv-show og lærte hurtigt, at der ikke er nogen smutveje i showbusiness. Branchen viser ingen nåde. Her dømmes man ikke på, om man er flink og medgørlig og stempler ind til tiden: Den eneste gangbare valuta er den sjove ide, der fungerer på tv, skriver Carol Leifer i sin nye selvbiografiske bog ’How to Succeed in Business Without Really Crying: Lessons From a Life in Comedy’.
Det var i sig selv en kamp at få en aftale på Larry og Jerrys kontor, hvor deres skriveborde stod over for hinanden som koncertpianister. At pitche en ide til ’Seinfeld’ var en særlig kunstart. Kedelige forslag satte sig næsten fysisk i den vrisne Larry David med det kyniske livssyn. Udsatte man David for en sløj pitch, strakte han sin skulder og arm, som var han i smerter, inden han sluttede seancen med at sige ’Nej, den er jeg ikke vild med.’ Den værste afvisning, man kunne få fra parret, var: ’Den kan jeg se for mig i et andet program.’
Larry David 'behind the scenes' under indspilningen af de sidste par episoder af tv-showet Seinfeld, april, 1998. (Foto: David Hume Kennerly/Getty Images)
Carol Leifer indså, at hemmeligheden bag en vellykket præsentation er at være konkret. De bedste forslag kunne formuleres i en eller to sætninger: ’George tager en døv kvinde med til en fest, så hun kan mundaflæse hans eks-kærestes læber for at finde ud af, hvorfor hun slog op med ham.’ Carol Leifer vidste, at hun havde ramt den lige i røven, når begge mænd grinte og Larry fløj op af stolen og råbte ’Den kører vi med.’
Ideen til lige præcis den episode af ’Seinfeld’ havde Leifer fået, da hun hørte en døv komiker blive interviewet i The Howard Stern Show. Kvinden fortalte, at hun var god til at mundaflæse, og Leifer tænkte, at hvis hun havde sådan en veninde, ville det give hende ufattelige super helte-kræfter. Carol Leifer var ansat på 75 episoder af ’Seinfeld’ og lærte undervejs at skimme sit eget liv og sin omgangskreds for materiale. Hun er vokset op i East Williston, New York, og beskriver sig selv som en jødisk, lesbisk veganer. Hun har været gift med en mand, men opdagede, at hun var mere interesseret i kvinder, og hun vurderer selv, at netop dette har givet hende et humoristisk blik for samliv og mennesker, der springer ud.
Carol Leifer råder alle, der arbejder kreativt og jager gode ideer, til aldrig at forlade hjemmet uden en notesbog, for du ved aldrig, hvornår inspirationen kommer. Hold øjne og øre åbne og lyt interesseret, når venner og familie kommer med gode forslag: Selv om ikke alle historierne, du hører, er lige spændende, så lyt efter alligevel, for måske hører du lige præcis den overraskende detalje, som udvikler sig til den perfekte idé.
En dag lyttede Carol Leifer til en gammel skolekammerat, som fortale om et par, der var inviteret til middag og havde medbragt et brød til arrangementet. Da brødet ikke blev spist, tog parret det med sig hjem, da de gik. Leifer vidste med det samme, at historien var som skabt til tv og det forsvundne brød fik en central rolle i afsnittet ’Marble Rye’.
Hvad lærte Carol Leifer ellers? At afslag ikke er det værste, man kan få. Hun tog ved lære, når hendes historier ikke fandt nåde hos Jerry, og når Larry viste tegn på skuldersmerter: Leifer gennemanalyserede sit manuskript før og efter makkerparrets rettelser og gennemskrivninger. På den måde forstod hun, hvad forskellen var på de halvgode ideer og dem, der nåede hele vejen igennem til ’Seinfeld’.
’How to Succeed in Business Without Really Crying: Lessons From a Life in Comedy’ er udkommet på Quirk Books. Uddrag af bogen kan læses på salon.com.
