To dage er der gået, siden offentliggørelsen, den er allerede set 18 millioner gange. Og der er ikke noget underligt i, at folk er nysgerrige efter at se videoen til Taylor Swifts nummer ’Bad Blood feat. Kendrick Lamar’.

For selvom nummeret ikke er nyt, men stammer fra hendes album ’1989’ fra sidste år, er rollelisten over medvirkende i videoen lang og fuld af berømtheder som Lena Dunham, Selena Gomez, Jessica Alba, Cindy Crawford og Cara Delevingne. 

Bliv ven med os på Facebook

’Bad Blood’-videoen blev offentliggjort ved Billboards prisuddeling søndag, hvorfra Taylor Swift hjembragte 20 priser – ny rekord.

LÆS OGSÅ: Spotify bønfalder Taylor Swift om at komme tilbage 

Formår popsternen at få alt, hvad hun rører ved til at blive til guld, har hun det til gengæld også med at tiltrække sig kontroverser. 

For eksempel anklagede rapper Earl Sweatshirt hende sidste år for racisme. Han sagde, at hun er med til at udbrede stereotype opfattelser af sort kultur, når hun anvender twerkende danserinder i en video.

Men så er der på den anden side en fyr som Kendrick Lamar, der åbent erklærede sin begejstring for hendes 'Shake It Off' og som sidenhen medvirkede på ’Bad Blood’.

Og når den anmelderroste Compton-rapper markerer sin beundring for den storsælgende sangerinde, ja så er hun ligesom kunstnerisk blåstemplet. Selvom hun lagde ud med at lave country. 

Apropos konflikter er der mange, der mener, at ’Bad Blood’ er et diss track til popkollegaen Katy Perry, der vist engang var en slyngveninde, men siden er kommet i unåde. Men der er uenighed om, hvordan den nye video til nummeret skal tolkes, fordi nogle af de medvirkende stjerner også er Katy Perrys venner. Euroman.dk tør ikke afgøre på hvilken side af konflikten, det placerer dem, men vi vil gerne opfordre til at se den Hunger Games-inspirerede video, der er sprængfyldt med production value.

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li’: Cara Delevingne

LÆS OGSÅ: Lena Dunham: 18 kiksede ting jeg har sagt i en flirt

LÆS OGSÅ: Mænd der læser er det mest sexede på Instagram lige nu