Donna Tartt ’Stillidsen’
Der er næppe en bog, der er ankommet med så mange anmelderroser som denne i forvejen tunge sag fra Donna Tartt. Oven i købet har den for nylig vundet Pulitzer-prisen. Når man læser den, er det hurtigt klart hvorfor.
I et terrorangreb mister den 13-årige Theo Decker sin elskede mor. Midt i murbrækkerne giver en døende mand ham et berømt billede, ’Stillidsen’, og det bliver talismanen i bogen og det mystiske omdrejningspunkt i Theos tumultariske opvækst. Billedet følger med ham ud til hans pillemisbrugende far i Las Vegas og bliver senere centrum i omgangen med småsvindlere, misbrugere og russiske gangstere.
Med sine over 800 sider er værket bogstavelig talt en tung sag. Der er ikke meget håb, der får lov at skinne ind mellem siderne, men den er fantastisk skrevet og spændende hele vejen igennem.
Donna Tart: ’Stillidsen’, Lindhardt og Ringhof.
_____________________
Julian Barnes ’PULS’
Både forlag og læsere er ofte lidt lunkne over for novellesamlinger. Det kan være en utilfredsstillende følelse at sidde med en række korte fortællinger, som man egentlig ville ønske havde foldet sig ud i selvstændige bøger. Men der er dog masser af eksempler på, at det kan fungere, fx hos Richard Ford og Jennifer Egan, og Julian Barnes kan også føjes til listen.
I 2011 modtog han Booker-prisen, der er en af de fineste litteraturpriser, for romanen ’Når noget slutter’, og i hans nye novellesamling beskriver han gennem forskellige parforhold nogle af livets store temaer som sorg, sex og sygdom.
Julian Barnes: ’Puls’, Tiderne Skifter.
____________________
Tore Renberg ’Vi ses i morgen’
Man ved, man har fat i noget, når selveste Karl Ove Knausgård har givet ens bog en varm anbefaling og kaldt den ’en majestætisk page turner’. Ligesom Knausgård er Renberg flittig. ’Vi ses i morgen’ er hans 21. udgivelse i hans kun 41-årige liv. Samtidig er den kun første bind ud af fem, der udkommer næste år.
I denne første bog udspiller handlingen sig blandt de skæve eksistenser, der midt i Norges kolossale hav af olie og rigdom alligevel er sunket til samfundets bund. I løbet af få dage følger man en række skæbner i deres morads af et liv med vold og misbrug.
På trods af den dystre baggrund er den udstyret med en (olie-)sort humor, der gør, at man kan holde ud at læse om verdens rigeste by Stavanger, der visse steder ikke lyder som et meget bedre sted end Brønderslev eller Tønder.
Tore Renberg: ’Vi ses i morgen’, Gyldendal.
