Det bør næsten ikke være tilladt at være så funky og samtidig komme fra et koldt og mørkt land som Danmark. Men det er ikke desto mindre, hvad Laid Back er. Med monsterhits som 'White Horse' og 'Bakerman' har duoen for altid skrevet sig ind i den internationale klubhistorie. Duoen blev startet i 1979 og John Guldberg og Tim Stahl, der udgør Laid Back, mødes stadig hver dag for at lave musik.

Laid Back er med al sandsynlighed de mest spillede danske kusntnere på Ibiza nogensinde. De har netop været på øen for at spille et par gigs, og i den anledning stoppede vi et par engangskameraer i Tim og Johns rejsetasker og bad dem fotografere deres tur. "Ibiza er et fedt sted at spille," fortalte de, da de kom hjem. Og uddybede med følgende anekdote:

"En aften efter vi havde spillet til solnedgang på Sunset Ashram, et legendarisk hippie hang-out, hvor tiden har  stået stille siden 1968, kom en chic lille hippie-dame hen og satte sig ved vores bord. Hun var ret begejstret for vores musik. Hun fortale, hun havde boet på Ibiza i 50 år og nu var 80 år gammel. Det kunne man ikke se, hun var en rigtig funky lady, der sad og rullede joints resten af aftenen."

Se Laid Backs feriebilleder fra Ibiza her:













  



  











Tjek desuden Laid Backs video til det nye nummer 'Brother', der viser optagelser fra 1980'erne:



FACEBOOK Bliv ven med Euroman