Borg/McEnroe

Borg/McEnroe

Se trailer: Den legendariske kamp mellem Björn Borg og John McEnroe filmatiseres med LaBeouf og Gudnasson i hovedrollerne

Det bliver tennis-filmenes efterår.

Det er ikke første gang, at tennis har været omdrejningspunktet for et filmmanuskript.

Woody Allen brugte tennis-metaforer i thrilleren “Match Point (2005)”, drama, på grund af høje tennis-ambitioner, så vi i den romantiske komedie “Wimbledon (2004)” og den intense kamp mellem kønnene, set af mere end 90 millioner seere på verdensplan, mellem Billie Jean King og Bobby Riggs i 1973 er også blevet omdannet til en spillefilm og kan ses den 22. september 2017 med Emma Stone og Steve Carrell i hovedrollerne.

Det bliver dog ikke den eneste legendariske kamp, der rammer biografsalene dette efterår.

Nogle af de største tennisstjerner i verdenshistorien er John McEnroe og Björn Borg, og nu er de to store rivalers kamp ved Wimbledon i 1980 blevet taget op på ny i spillefilmen “Borg/McEnroe”.

I hovedrollerne ser vi Shia LaBeouf iføre sig pangfarvet tenniskluns i rollen som McEnroe, mens den svenske skuespiller Sverrir Gudnasson bærer det klassiske svedpandebånd i rollen som Björn Borg.

Den nye trailer for filmen lægger op til et pirrende drama, hvor andre kendte skuespillere som Stellan Skarsgård og Tuva Novotny også er at finde i nogle af de prominente roller.

Se traileren til filmen, der får premiere den 15. september 2017 herunder.


LÆS OGSÅ: "Jan Grarup udgiver 4 kg tung bog fyldt med krigens smerte: "Den er et slag i mellemgulvet" 

LÆS OGSÅ: "Björn Borg fekrer jubilæum med ny kridhvid tenniskollektion"

LÆS OGSÅ: "Tennis-spiller gør endelig op med irriterende stønnen"