De har startet et utal af fester og delt scene med navne som Soulwax og Klaxons. Den danske disko-rock-trio WhoMadeWho er blevet et stort navn internationalt, og Le Gammeltoft var nysgerrig efter at lære de festlige herrer i skeletdragter bedre at kende.
I har rejst meget sammen, når I har været på tour. Hvordan undgår I at blive trætte af hinanden?
JK (Jeppe Kjellberg, vokal og guitar): ”På en legendarisk lang turné i Tyskland og UK, som vi tilbragte i den mest kummerlige, piv-utætte autocamper, lærte vi vigtigheden af privatliv. I dette fartøj kunne man ikke tale sammen pga. støj i kabinen, når bilen kørte over 70 km/t. Hvis det ikke var vinden, der larmede, var det Tomas Barfods dengang kun fire måneder gamle søn, der led af øredøvende kolik. Camperen var en stinkbombe pga. vores tætsiddende trikotdragter, damekjoler osv., der stank om kap med det overfyldte lokum. Vi havde ikke penge til at sove på hotel, så vi måtte tilbringe de fleste nætter i autocamperen. På den tur lærte vi nødvendigheden af at give hinanden plads. Og betydningen af enkeltværelser på hotel.”
TB (Tomas Barfod, trommer): ”Jeg tror efterhånden, vi er oppe på 600 job i alle verdensdele på nær Afrika, og ja, det er hårdt, men omvendt har vi også haft nogle af vores bedste oplevelser på vores ture. Det er svært at være uvenner, når man sidder på en god restaurant i Venedig, på en ø ud for Australiens kyst eller på en tagterrasse i Rio.”
Skændes I meget i bandet?
JK: ”Som Mercury Rev udtrykker det i nummeret ’Deserter’s Song’: ’Bands, those funny little plans, that never work quite right.’ Ingen samarbejder, parforhold eller arbejdspladser kan eksistere ærligt uden konflikter. Kunsten er at kunne håndtere dem uden at bære nag.”
TH (Tomas Høffding, vokal og bas): ”Jeg tror faktisk ikke, vi skændes særlig meget i forhold til mange andre bands, der turnerer på vores niveau. Vi har alle tre et lyst sind og er gode til at lade hinanden have vores særheder. Jeg tror, vores samvær minder lidt om vores musikalske proces: Vi prøver at springe med på hinandens ideer frem for at debattere tingene ihjel.”
Hvordan løser I konflikter?
JK: ”Vi arbejder ud fra et demokratisk ideal om, at flertallet bestemmer. De stærkeste ideer vinder. Er der to mod en, så har man et flertal.”
Hvem lyttede I til, da I var teenagere?
JK: ”Præ-teen-årene husker jeg tydeligt for den euforiske energi, jeg mærkede på mit pubertetskammer, når jeg hørte numre som ’Heroes’ med Bowie, ’Take on Me’ af A-Ha og Pet Shop Boys’ ’It’s a Sin’. Michael Jackson, The Police og Jimi Hendrix rørte mig også dybt. Jeg var desuden vild med Samantha Fox, men kun på plakaterne. I 6. klasse startede jeg og nogle lidt ældre venner bandet Instant Karma. Vi var en slags klan af rødder med hang til musik, ballade og eufori i bredeste betydning. Sammen var vi dybt nørdede omkring bands som Pink Floyd, Pixies, Sugarcubes, Cypres Hill, Beastie Boys og C.V. Jørgensen. En sød gymnasieveninde, der havde været på udvekslingsrejse i USA, introducerede mig til den amerikanske undergrunds college-bands. Hende blev jeg selvfølgelig kæreste med.”
Har I haft en fantastisk live-oplevelse, hvor alt fungerede?
JK: ”Benicassim 2007 (musikfestival i Spanien, red.) var et flot peak. Det er et klassisk eksempel på, at vi som danskere trives godt med at komme sidelæns ind til tingene, som da Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Det virker for os, når vi giver slip på forventningerne. Vi skulle egentlig have spillet om natten på club-scenen, men blev tilbudt at bytte tid med Klaxons, der skulle spille tidligt på hovedscenen. Vi var lige ankommet, og vejret var godt, og vi gad overhovedet ikke spille tidligt. Vi indvilgede dog modstræbende. Man kan roligt sige, at de 40.000 mennesker på pladsen var skuffede over at se tre underlige mænd i skeletdragter i stedet for Klaxons. Men efter en lidt overrumplende start med hyl og skuffede miner lykkedes det os at få vendt stemningen til hysterisk eufori.”
WhoMadeWho på scenen under Gaffa Awards på Bremen-teatret i København, december 2011. Foto: Johanne Fick / fotografick.dk
Er der også en tåkrummende dårlig koncert, hvor alt gik skævt?
JK: ”En stort anlagt koncert med live-filmoptagelser fra det store koncertrum i Paradiso i Amsterdam, hvor Nirvana har lavet live-optagelser. Paradiso ville introducere live club music på det her legendariske spillested og havde sat alle sejl til. Vores problem var, at vi var fuldstændig udbrændte efter lang tids turné og en ondskabsfuld vodka-koncert i Moskva dagen før. Det var et lavpunkt. Det var slet ikke sjovt. Tåkrummende. Vi har senere set videoen fra koncerten, og vi er fuldstændig blottet for energi og karisma. Gennemsigtige af udmattelse. De kontaktede os aldrig igen.”
I er kendt for at være festlige på en scene. Bliver I aldrig trætte af at være festband?
JK: ”Vi er festlige mennesker, der elsker at spille festlig musik. Sådan vil det nok altid være med WhoMadeWho. På albummet ’Knee Deep’, som vi udgav i april sidste år, slog vi en mørkere tone an. På vores kommende album ’Brighter’ lysner vi op musikalsk igen. Vi har bibeholdt vores velkendte funky bundtræk og krydret musikken med stærkere tekster og melodier. Vi disker op med kropslighed og eftertænksomhed og fantasi. På live-fronten er vi blevet mere opmærksomme på at skabe en helhedskoncertoplevelse. På Arena-scenen på Roskilde Festival i sommer opererede vi fx med masser af videoprojektorer og en tre meter høj romersk statue på scenen. Jeg kan ikke se, hvad der er at være træt af her. Vi har det jo alt for fedt.”
I er alle oppe i trediverne. Er det ikke lidt sent at være danse-band?
TB: ”Jeg har jo lavet dance siden 90’erne, så jeg er bare blevet ved. På et tidspunkt fik jeg lokket drengene ind i rumlen også. Da vi begyndte, var vi alle under 30, men tiden går, og nu har vi alle børn. Når det er sagt, tænker jeg ikke så meget over alder, det gjorde jeg mere i new rave-tiderne, hvor man helst skulle være 16 år for at have lov til at være på scenen. Der, hvor vi dog for alvor kan mærke vores alder, er, at vi er meget mere komfortable end de fleste andre bands, vi får ikke samme buzz af at være on the road. Vi ved fx, at vi aldrig kommer til at ’turnere os op’, for det er simpelthen umuligt for os at sætte alt på hold for at rakke rundt i en gammel Saab med trailer i 90 dage. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan lide at turnere, vi elsker det, det skal bare helst indbefatte lidt luksus.”
WHOMADEWHO
Den danske trio består af Tomas Barfod, der ud over at spille trommer i bandet også er kendt som producer og dj under navnet Tomboy og som den ene halvdel af Filur. Jeppe Kjellberg er kendt som guitarist i jazzmiljøet og fra Søren Huss’ soloprojekt. Sangeren og bassisten Tomas Høffding har rødder i pop-rock og har spillet i bandet Garbo. Han har bl.a. gang i sit eget projekt, Bon Homme. WhoMadeWho har udgivet musik siden 2004 og blev herhjemme mest kendt i mode- og klubmiljøet i København, men fik hurtigt opmærksomhed fra udlandet. Deres helt specielle energi kommer især til udtryk live. Musikken er en blanding af mange stilarter, rock, elektronisk og pop. Ganske dansabelt med andre ord. Det er blevet til tre album og et hav af ep’er og singleudgivelser. Derudover har de remixet Franz Ferdinand og New Young Pony Club og er selv blevet remixet af store navne som Peaches, In Flagranti, Hot Chip, DJ Koze, Digitalism og The Rapture.
WhoMadeWhos nye album ’Brighter’ udkom 27. februar.
LÆS OGSÅ Modeserie: Pladestudiet
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
