Danmarks største østersmand: ”Prinsgemalen købte altid to fustager. En til at spise med det samme, og en han kunne dele med dronningen” scroll-down

Danmarks største østersmand: ”Prinsgemalen købte altid to fustager. En til at spise med det samme, og en han kunne dele med dronningen”

Den 25-årige iværksætter og ejer af Venø Seafood, Kristian Borbjerggaard, fortæller her om at lære sig selv at elske havets frugter, at indtage østers i massevis med Prins Henrik og om de rester, han altid ender med at spise til nytår.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Kenneth Pihl Nissen
Mennesker Euroman

Har du altid elsket østers?

”Jeg kommer fra Limfjorden af, og min fars familie er fra Venø. Vi har altid sejlet og fisket hummere i fritiden, så jeg har altid haft et stort kendskab til fjorden, men det betyder ikke, at jeg har været den store fiske- eller skaldyrsspiser – tværtimod har jeg mere været til kød. Jeg fik serveret min første østers som 12-årig, og jeg kunne ikke fordrage det.

Op gennem teenageårene fik jeg det også flere gange, men det var aldrig noget, som jeg rigtig brød mig om. Det er først kommet senere, hvor jeg har lært mig selv at spise og nyde det. Nu spiser jeg østers jævnligt og kan rigtig godt lide det, og i dag kan jeg tydeligt smage forskel på en fransk og en dansk østers.”

Hvorfor kastede du dig ud i at stifte Venø Seafood?

”Da jeg begyndte, blev 95 procent af alle limfjordsøsters eksporteret til lande som Frankrig, Holland og Spanien, fordi de er de bedste. Og alle de østers, vi selv spiste her i landet, kom derimod fra Frankrig og Holland, fordi de er billigere. Det var ekstremt dumt, syntes jeg, men det gik op for mig, at det handlede om, at danskerne og de danske restauranter ikke fik tilbudt det ordentligt.

Så selvom jeg kun var 18 år og lige var blevet færdig med HTX, besluttede jeg mig for at give det et skud. Jeg købte 300 kilo østers af en lokal fisker, smed 50.000 kroner i det af mine egne penge, lånte 50.000 kroner af banken og lejede mig ind i et anlæg på Venø. Herefter begyndte jeg lige så stille at banke døre ind hos diverse fiskehandlere og restauranter. Og derfra er det bare gået slag i slag.”

Hvorfor, tror du, har vi været så dårlige til at spise østers fra vores eget land?

”Østers har altid været meget ’fransk’, og hvis noget er fransk, så er det fint, synes opfattelsen at være hos mange. Vi har lidt et mindreværdskompleks over for det franske køkken og dets råvarer, men vi laver altså nogle af verdens bedste råvarer herhjemme, og der har det krævet lidt at fortælle danskerne, at det faktisk er de danske østers, der er de bedste.

Men limfjordsøsteren er også dyr, fordi den er i så høj kvalitet – den er flere gange blev kåret som verdens bedste. Der er mere kød, struktur og fasthed i den i forhold til en stillehavsøsters, som er dem, der findes i Frankrig.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Østers, Mad og Jul