INDENFOR PÅ TAASTRUP Teater, på en våd og blæsende tirsdag aften, har Sunny Cagara taget sine sorte Nike-sko af og hoppet i sine ruskindsstøvler. Han har også taget en blåtonet blazer ud over sin åbenstående sorte skjorte. Sunny Cagara er – med andre ord – showklar.

Sunny Cagara er tryllekunstner. Og faktisk også tricktyv og tankelæser. Han kan lidt af det hele. Men hvad han først og fremmest kan, er at frembringe en lille smule magi.

Netop magien, eller måske nærmere manglen derpå, var et omdrejningspunkt, da den tyske sociolog Max Weber for 118 år siden udkom med bogen ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’. Heri argumenterede han for, at videnskaben med alt dens rationalitet ville suge magien ud af tilværelsen. At den ville ’affortrylle’ verden.

Havde Max Weber ret? Det er nok svært for alvor at efterprøve. Men ser man sig omkring, er det vanskeligt ikke at blive grebet af en fornemmelse af, at hvis ikke videnskaben, så har teknologien frarøvet os noget magi og mystik.

”Jeg synes, der er et mysterium, der er blevet fjernet for yngre mennesker. Hvad mon verden indeholder af sex, rejser, tanker?” spurgte Mikael Bertelsen, helt bedrøvet på sine børns generations vegne, da jeg sidste år interviewede ham her til magasinet.

Alt er – eller sådan kan det i hvert fald føles – blevet demaskeret. Af teknologien i almindelighed og sociale medier i særdeleshed. Vi abonnerer på de samme streamingtjenester, følger de samme profiler, står i kø til de samme bagere, børn er langt mindre sammen med hinanden. Man tilbydes et vindue ind til stort set alt. Og på den måde tværes der et gråt lag af ensartethed ud over de fleste af os. Selv fodboldspillet, det mest barnligt charmerende af dem alle, er blevet kuppet af teknokrater og videodommere og gjort fuldstændig sterilt.

Og hvad gør man så? Enter: Sunny Cagara.