Søren Pind, 47 år, Uddannelses- og forskningsminister.
Hvilken offentlig person synes du er mest velklædt?
”Der bliver jeg nødt til at sige min ven Mads Christensen. Det kan næsten ikke være anderledes. Han har været en stor inspirationskilde, og vi har talt om alt muligt indenfor påklædning.
Han har en god smag, og så går han til kanten. Jeg er noget mere konservativ, end han er, men den måde, han kan sammensætte en jakke og et par fløjlsbukser på, er rimelig god.
Han er selvfølgelig spraglet og går med to ure, men han kan tage en butterfly på og variere, fordi det passer den karakter, han er. Han bryster sig jo af at være en kommerciel figur, men han holder stadig fast i æstetikken. Han tør nogle ting og går blandt andet med manchetskjorter uden manchetknapper. Det synes jeg, er sjovt.”
Hvilken ting i din garderobe er du gladest for?
”Det er mine udenrigsministerielle manchetknapper lavet af Royal Copenhagen. De har en koboltblå baggrund med en kongekrone i messing. Jeg blev meget firkantet instrueret af protokolchefen i Udenrigsministeriet, da jeg tiltrådte som udviklingsminister. Det er kun ministre, der har været i Udenrigsministeriet, udenlandske statsoverhoveder og udenlandske udenrigsministre, der må bære dem. Og jeg må slet ikke sælge dem.”
Hvilken ting i din garderobe har den bedste historie?
”Det er også manchetknapperne. Jeg forelskede mig meget i dem, da jeg så Uffe Elleman gå rundt med de her kæmpestore, dybblå manchetknapper med kongekrone på.
Noget af det første jeg gjorde, da jeg kom ind i Udenrigsministeriet, var at spørge, om jeg kunne se manchetknapperne. De kiggede meget mærkeligt på mig.
Protokolchefen informerede mig om, at der både var et stålfarvet arbejdssæt med kongekrone og de her smukke blå, som jeg havde ønsket mig at få i 10-15 år. En dag faldt en af stenene ud af fatningen, og jeg kunne ikke få en ny, fordi de var udgået.
Jeg henvendte mig til Royal Copenhagen, som heller ikke kunne hjælpe. Men pludselig en dag kunne Royal Copenhagen alligevel lave knappen – dog uden den originale kongekrone.
Det måtte blive med en anden kongekrone, og det viste sig så, at det var den, de bruger i Justistministeriet. Det var en af mine tidligere ansatte i justitsministeriet, der gjorde mig opmærksom på det.
Det helt fantastiske er, at skæbnen har villet det sådan, at jeg nu har et enestående sæt manchetknapper med Udenrigsministeriets kongekrone på den ene og Justitsministeriets kongekrone på den anden. De har hele min historie i sig.”
Hvad vil du gerne føje til din garderobe?
”En ministeruniform. Indtil 1909 bar ministre uniform, men så afskaffede Radikale Venstre det, selvfølgelig – de forfærdelige mennesker. Jeg tænkte så på, at pensionerede dommere stadig bærer dommeruniform, når de går til Dronningens nytårskur.
Jeg stillede spørgsmålet i Folketinget, om ministre stadig havde ret til at bære uniform, nu hvor man ikke længere havde pligt til at bære uniform. Det blev i øvrigt udnævnt til det syvende dummeste folketingsspørgsmål det år, fordi folk slet ikke havde sans for storheden i det.
Men svaret blev, at ministre stadig havde ret til at bære uniform. Siden har jeg sværmet om at bestille sådan en, men den koster 40.000 kroner, så det er ikke en lille ting. Den er mega flot med trekantet hat, kårde, guldgaloner, poletter og krans om halsen. Den vil klæde mit kommandørkors godt.”
Hvilken tendens håber du aldrig kommer igen?
”Bukser med svaj. Da jeg var lille, købte min mor et par fløjlsbukser med kæmpe svaj, som var alt for store til mig. Det har plaget mig så meget, at jeg har skulle overtale mig selv til at gå i fløjlsbukser igen. Men nu er jeg så ret glad for det, men fløjlsbukser med svaj er for meget.”
Ved hvilken lejlighed har du følt dig mest velklædt?
”Det var, da en skribent på Børsen takkede mig for at genindføre lommetørklædet i dansk herremode. Det blev jeg en smule stolt over, og det affødte også, at en lommetørklædeproducent sendte mig ét lommetørklæde. Man skal trods alt ikke overtræde gavereglerne.
Jeg har også et helt vidunderligt Zegna-jakkesæt, som desværre er ved at være slidt. Det er et stribet, mørkeblåt sæt, som jeg fik tilpasset hos skrædderen. Så tilsatte jeg en børsmæglerskjorte med lyse, hvide og blå striber, et skinnende silkeslips i en nuance mellem rød og lyserød, lommeklud og et par helt skarpe Church’s-sko.
Jeg går sjældent sådan klædt, men det føltes rigtig godt. Jeg kan godt lide, at tingene er i orden, og man gør sig umage. I Danmark mangler vi ofte det sidste touch. Ærmerne skal altså sidde sådan, at man kan ane manchetknapperne og lidt af skjorten, og det koster ikke alverden at få det lavet hos en skrædder. Ellers kan man meget tydeligt se, at det er stangtøj. Det er synd, synes jeg.”
LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte læsere: Prince Henry Kwesi Asare
LÆS OGÅ: Sneaker-bibel kårer årets 10 bedste: Wood Wood og Norse er med
LÆS OGSÅ: Se Magnus Millangs mest kiksede tøjstile gennem syv billeder fra hans private fotoalbum
