Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Gør som romerne og fritér dine artiskokker

Foto: Chris Tonnesen

Opskrift:

Gør som romerne og fritér dine artiskokker

Noget af det bedste ved det italienske køkken er dets enkelhed og fokus på råvarernes friskhed og kvalitet. Og det romerske køkken er ingen undtagelse. Her er opskriften på Carciofi alla giudia.

Ingredienser

  • 4 lilla artiskokker eller små globeartiskokker
  • 1 citron
  • 1 liter olivenolie til fritering
  • Salt

Sådan gør du:

  1. Skær den øverste halvdel af artiskokkerne af, og fjern de yderste grove blade af, så du kommer ind til den møre spiselige del. 
  2. Skræl stokken. Gnid toppen med en overskåret citron, og kom de klargjorte artiskokker i en skål vand med saften af resten af citronen i. Dette for at undgå, at de bliver mørke på grund af oxidering.
  3. Lad dem stå i vandet i 10 minutter. Tag dem op, og dryp dem godt af med hovederne nedad. 
  4. Varm olien til 180 grader, og fritér artiskokkerne i 10-15 minutter. Vend dem undervejs, hvis de ikke er helt dækket af olien. Spis dem med et drys salt og ekstra citron.