Dele af 00’ernes fæle Y2K-mode har allerede gjort os selskab her i 2020’erne, og derfor bør det vel ikke komme som en overraskelse, at vi nu også skal til at sige goddag til en af modehistoriens helt store bastarder: de meget stramme bukser.
Og så alligevel.
For vi troede faktisk – lige i dette tilfælde – ikke, at det var et comeback, vi nogensinde blev nødt til at kalde. Kald os naive, men vi var af den opfattelse, at vi alle var enige om at lade dem dø en markant og definitiv død i indgangen til dette årti.
Det er et velkendt faktum, at modebranchens lunefulde og cirkulære eksistensgrundlag er medvirkende til modtendenser og genkomster, og de seneste år har modstykket til skinny fit, de brede bukser, virkelig haft et godt løb. Men lykken har simpelthen varet for kort, hvis du spørger os.
Selvfølgelig har det uden tvivl været taget til yderlighederne med de brede bukser, der af og til har taget form som komiske kostumer, men ekstremismen fra toppen af modepyramiden har været nødvendig for at trække den gennemsnitlige buksebredde lidt ud. Moden dikteres stadigvæk gennem en trickle down-effekt, hvor trenden slibes til og gøres mere spiselige for masserne i deres vej ned gennem systemet.
At det fungerer sådan, kan vi så ærgre os over i dette tilfælde, for nu er der altså nyt deroppe fra, og det er som sagt ikke godt nyt.
Under modeugerne i Milano og Paris fremviste henholdsvis Prada og Hermès – to af verdens største og mest dagsordensættende brands – deres efterår/vinter 2024-kollektioner, og selvom det hos Prada nok var badehætterne og de mærkeligt flade, klovneagtige Oxford-sko og hos Hermès deres altid sublime arbejde med læder, der tog det meste af opmærksomheden, var det slående, hvor smalle – og faktisk også korte – mange af buksebenene, modellerne entrerede catwalken i, var.
Også hos Givenchy var bukserne indsnævret uden dog at tage form af spraymaling, og noget kan altså tyde på, at vi nok ikke får en én-til-én-gentagelse af Hedi Slimanes bukseæstetik, som senere blev synonym med Cheap Monday, men at den stramme buks er noget, som vi kommer til at se mere af.
At det kan se godt ud på mandlige topmodeller, der stadigvæk helst ikke skal have en fedtprocent højere end letmælk, skal vi ikke kunne afvise, men lad dig ikke forvirre af det, når du selv skal købe bukser de næste par år, hvor silhuetten igen vil være moderne.
Og så kan det godt være, at vi allerede nu siger til os selv, at det kommer vi aldrig til at gå i igen. Og det er fint, at vi lever i den selvindbildning. Men i sidste ende bliver vi aldrig klogere. Det beviser vi gang på gang.
