Rettelse i artiklen: En tidligere udgave af denne artikel havde rubrikken: 'Han stjal vores skattekroner. Nu stjæler vi hans look.' Sanjay Shah er endnu ikke dømt for at stjæle vores skattekroner. Derfor har vi rettet rubrikken til den nuværende.

Onsdag eftermiddag blev Kongeriget Danmark én efterlyst forbryder rigere, da Sanjay Shah, som er hovedmistænkt i den såkaldte udbyttesag, landede i Københavns Lufthavn efter at være blevet udleveret af myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater.

Shah har siddet varetægtsfængslet i halvandet år, tiltalt for at have svindlet den danske statskasse for mere end ni milliarder kroner i perioden 2012-2015. I alt vurderes det, at cirka 12,7 milliarder kroner er blevet flænset fra det fælles regnskab, fordi Shah og andre snu spekulanter udnyttede et hul i den europæiske skattelovgivning, der gjorde det muligt at få milliarder af kroner i såkaldt udbytterefusion. Hul eller ej, den danske stat mener, at Shah har brudt loven, og derfor kunne han tidligere på dagen sætte sig ind i en politivarevogn, der fragtede ham direkte ind bag tremmer.

20231206-142322-L-1341x2012ma.jpg

Kun i få sekunder fik offentligheden frit udsyn til, hvordan en velpolstret svindeltiltalt på vej i spjældet klæder sig. Og hvis du vil gå højtidssæsonen i møde som netop sådan én, har vi været en tur på nettet og fundet din indkøbsliste:

kasket.jpg

Kasket fra Emirates til 97 kroner.

trøje.jpg

Undertrøje fra Tom Ford til 1.193 kroner.

bukser.jpg

Bukser fra ASOS til 269 kroner.

sokker.jpg

Sokker fra Copenhagen Bamboo til 149 kroner.

crocs.jpg

Sko fra Crocs til 599 kroner.

pose.jpg

Plastikpose fra SuperSellers til 135 kroner (100 stk.).