Sandaler, kimonoer og lyserøde træningssæt.

John Mayer er hverken genert eller konservativ med sin påklædning. Måske er det netop derfor, at det toneangivende streetwear-site Highsnobiety i en ny artikel udråber ham til verdens bedst klædte popmusiker.

Og så måske også fordi han tilsyneladende har både finanser og kontakter i orden, hvilket sætter ham i stand til ikke bare at skaffe sig meget streetwear, men også sjældent streetwear.

Highsnobiety fremhæver ham blandt andet for hans samling af det japanske mærke Visvim – den skulle være verden største – et par Yeezy-støvler gjort til unika af illustrator Matt McCormick og en Supreme x Louis Vuitton-t-shirt, som poprockeren selv har fået batikfarvet.

Du kan se Mayers top-10 stilhits i Highsnobietys video herunder: