Hvordan holder man stilen skarp i rockbranchen? Vi har spurgt en bande af musikere, der er på vej op.

PALACE WINTER
Består af Carl Coleman og Caspar Hesselager

-
Hvilken musiker har bedst stil?
Carl: ”Iggy Pop er punkens gudfar, og han ligner det også. Han optræder meget uden trøje og i læderbukser og ligner den rebel, han og hans musik er. Med alderen er jeg blevet mere opmærksom på, hvad jeg har på, når jeg er på scenen.”
Caspar: ”Det kan godt være, at Nick Cave ikke har opfundet den dybe tallerken, men jeg synes, det er cool at bære det samme sorte jakkesæt og hvide skjorte i 30-40 år.”
Carl: ”Tom Waits er den mest cool musiker nogensinde. Han bærer et gammelt, slidt jakkesæt og en hat, han har fundet i en skraldespand, og det virker for ham, fordi han har taget beatnik-karikaturen og gjort den til sin egen.”

Caspar er i:
Jakke ASOS til 640 kr. Skjorte ASOS til 267 kr. Lommetørklæde Brunello Cucinelli til 1.100 kr. Solbriller Mykita til 3.300 kr.

Carl er i:
Jakkesæt M.O.D. til 2.200 kr. Skjorte Ben Sherman til 650 kr. Badge Wasteland til 10 kr. Solbriller Kaibosh til 850 kr.

COMMUNIONS
består af Mads Rehof på bas, Martin Rehof vokal, Jacob van Deurs Formann på guitar og Frederik Lind Köppen på trommer.

-
Hvordan har I fundet jeres stil?
Martin: ”Jeg bliver tit spurgt om vores stil, og jeg ved aldrig, hvad jeg skal svare, for vi har aldrig aftalt eller planlagt det. Sandheden er, at vi bare går i det samme tøj som vores venner: Håret er lidt 90’er-agtigt, noget af tøjet er 60’er, mens vores Dr. Martens er fra 80’erne.”
Hvilket band har god stil?
Jacob: ”Oasis er nogle ægte lads. De er lidt hooligan-agtige med tracktops og sneakers. Det er en ærlig stil, de kører. Vi kan optræde i joggingbukser, men hellere i lækre jakkesæt. Det giver publikum lidt ekstra, at de ved, vi har overvejet, hvad vi har på.”

Jacob er i:
Jakkesæt PREMIUM by Jack & Jones til 3.000 kr. Rullekrave Libertine-Libertine til 800 kr. Solbriller Gucci til 1.457 kr.

Frederik er i:
Frakke Crombie til 9.000 kr. Strik Filippa K til 900 kr. Slips (om armen) M.O.D til 200 kr.

Martin er i:
Jakke PREMIUM by Jack & Jones til 1.000 kr. Skjorte Dior Homme til 4.200 kr. Rullekrave Wood Wood til 1.000 kr. Bukser (vintage) Prag Copenhagen til
200 kr. Slips Hugo Boss til 500 kr. Ring (i slips) Tom Wood til 3.950 kr. Slipsenål
M.O.D til 150 kr. Pin stylistens egen.


ASGER TECHAU  fra Kashmir solodebuterer 15. april med albummet ’Phonetics’. Førstesinglen ’Breathe’ udkom i begyndelsen af marts.
-
Hvilken musiker har cool stil?
”For mig var Bowie mest cool i de senere år. Hvor han tidligere havde været meget flamboyant, havde han her fundet ro, både i musikken og i sin stil, der blev mere klassisk – men selvfølgelig ikke kedelig. Det var altid eksperimenterende med Bowie.”
Hvad har du selv på til daglig?
”Jeans og T-shirt. Nogle gange skjorte. Musik og tøj skal harmonere for mig. Jeg skal være mig selv i mit tøj, før jeg kan være mig selv i musikken. Det ville være svært at skrive personlig musik, hvis jeg var klædt ud som en anden. Når jeg optræder eller skal have taget billeder, dresser jeg lidt mere op.”

Asger er i:
Jakke Hugo Boss del af jakkesæt til 4.500 kr. Skjorte Hugo Boss til 1.400 kr.
Jeans Won Hundred til 900 kr. Bælte og briller Asgers egne.


KRISTIAN FINNE JENSEN er aktiv i Chorus Grant (solo) og Cancer (duo)
-
Hvilken musiker har bedst stil?
”Jeg så en film her forleden om Stone Roses. Jeg kendte dem godt i forvejen, men blev alligevel duperet over forsangeren Ian Brown. På en måde typisk engelsk arbejderklasse i tøj og fremtoning. Han har uden tvivl inspireret Oasis.”
Er din stil inspireret af et forbillede?
”Da jeg var yngre, tænkte jeg mere over image, end jeg gør i dag. Jeg var barn af grunge med ternede skjorter og iturevne bukser. Jeg elskede Nirvana, og det smittede af på mit tøj og måske også min opførsel. Siden er jeg blevet voksen, og det er blevet vigtigere for mig at være mig selv i stedet for at leve op til et image eller forbillede.”
Hvordan vil du beskrive
din stil?
”Jeg kan godt lide et rent udtryk: Så vidt muligt ingen logoer eller print. Jeg kan godt lide tøj, der kunne minde om neutrale uniformer. Jeg har generelt ikke lyst til at udtrykke noget, jeg ikke er, og bærer derfor ofte ensfarvede T-shirts
og sweatshirts.”


Kristian er i:
Jakke Tonsure til 4.434 kr. Trøje Polo Sport til 1.200 kr. Badge (vintage) Wasteland til 12 kr.


THE YOUTH
 er David Peter Jørgensen
-
Hvor henter du inspiration til din stil?
”Jeg henter stor inspiration fra Londonscenen i ’62 og ’64. Det var dér, mod-kulturen toppede. Det er typisk smalle jakkesæt med tre knapper og ticket pocket, Beatles-støvler eller ørkenstøvler. På det tidspunkt fik de unge penge nok til at klæde sig anderledes end deres forældre, og i stedet for at klæde sig grimme, klædte de sig pænere. Det kan nemt være mere provokerende.”
Er det ikke mere provokerende at have langt hår og hullede jeans?
”I dag kan man ikke længere gøre oprør ved at få dreadlocks, til gengæld er det meget provokerende at trække i et stramtsiddende jakkesæt og slips.”

David er i:
Jakkesæt M.O.D til 2.200 kr. Skjorte Ben Sherman til 550 kr. Slips COS til 290 kr. Kraveklemme M.O.D til 200 kr. Parkacoat Davids egen.

BLONDAGE
Esben Andersen og Pernille Smith-Sivertsen er musikerne bag Rangleklods, som netop har skiftet navn til Blondage. De udgiver nyt materiale senere på året.

-
Hvilket band har god stil?
Esben: ”Velvet Underground havde en underspillet coolness, og selv om de hver især var individuelle, kunne man se på dem, at de var en enhed, der passede sammen. Deres tøj har de tydeligvis fundet i genbrugsbutikker, og det gør
jeg også.”
Pernille: ”Når man med sit udseende kan fortælle noget om sig selv. Havde jeg haft langt lyst hår, havde jeg signaleret noget traditionelt og sexet, som ikke er vores ting. Vores stil er mere androgyn, og vores musik handler også meget om magtforholdet mellem kønnene. Det spiller vi på i vores stil.”

Esben er i:
Jakke Henrik Vibskov til 3.500 kr. Strik Acne Studios til 2.900 kr.


Pernille er i: 
Jakke Acne Studios til 3.900 kr Halskæde i revers Saint Laurent by Hedi Slimane til 2.200 kr. Læderbukser Munthe til 2.600 kr. Strømper Sneaky Fox til 100 kr.


REPTILE YOUTH (solo)
Mads Damsgaard er manden bag Reptile Youth, der i 2015 udgav EP’en ’Away’.
-
Hvad har du på, når du er på scenen?
”Jeg kan godt lide at forsøge at udviske mig egen persona på scenen, opfinde den på ny. Det tøj, jeg tager på, fungerer som en forstærkelse. Scenen er et rum, der giver mig lov til at udforske mig selv og gentænke, hvad jeg er. Derfor har jeg også ofte tøj på, jeg ikke ville gå med i min hverdag. En gang imellem er det meget afdæmpet, og andre gange tager det form som kostume.”

Mads er i regnfrakke COS til 1.400 kr. Jakke SAND Copenhagen til 3.400 kr. Lommetørklæde SAND Copenhagen til 300 kr. Cykeltrøje Pas Normal Studios til 1.600 kr.