HAN LIGNER EN, der netop er kommet ned fra fjeldet. Christoffer Immanuel sidder i en råhvid fleecevest fra Patagonia, jeans og et par store vandrestøvler, der nok ville gøre sig bedre i det fri end på direktionsgangen. Men nu er den 31-årige aarhusianer også en atypisk CEO for en virksomhed, der hvert år siden 2015 har fordoblet omsætningen, og som i 2020 voksede med mere end 350 procent. Det gør den til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder.

Christoffer Immanuel sidder i lobbyen hos Organic Basics på en industrigrund på Amager, hvor Toms chokoladefabrik engang lå. Der hænger ikke længere en duft af pålægschokolade i området. Industri er blevet afløst af fashion og kultur: Organic Basics deler baggård med Copenhagen Music, der repræsenterer artister fra Lukas Graham til Medina, det eksklusive taskebrand Mismo samt kobbertrykker Niels Borch Jensen, hvor danske og internationale kunstnere fra John Kørner til Damien Hirst får trykt deres værker. Med sine åbne kontorlandskaber i glas og stål, underspillede indretning med yoga-rum, vegetarisk kantine, grønne planter og Muuto-møbler kunne Organic Basics hovedkontor lige så godt ligge i Silicon Valley.

Måske også fordi den danske undertøjsvirksomhed på fem år er vokset fra startup stiftet af tre barndomsvenner fra Aarhus til at have 45 ansatte fra 17 lande. Der er højt til loftet i mere end én forstand, arbejdstiderne er fleksible, og arbejdssproget er engelsk. Hvilket kun bidrager til indtrykket af en forretning, der lige så godt kunne sælge software som underbukser.

KAN MAN SÆLGE økologiske underbukser på abonnement? Det var sådan, det hele startede. Missionen var at sætte fokus på bæredygtighed i undertøj, både i produktionen og i købsprocessen, så i foråret 2015 pitchede de idéen på Kickstarter for at få lidt startkapital. Inden der var gået 48 timer, havde de crowdfundet deres mål på 130.000 kroner.

”I starten var det nok mest venner og familie, der støttede os, fordi de syntes, at det var et sympatisk projekt,” siger Christoffer Immanuel. ”Men det greb om sig.”

Snart satte han studierne på Kolding Designskole i bero, for selvom virksomheden ikke tjente penge, så var der fuld knald på kedlerne. Det første år omsatte de for 400.000 kroner, det næste år for 800.000 kroner. Som i alt iværksætteri var der begynderfejl og dyre lærepenge. Som da den første leverance på 2.000 underbukser ankom fra Indien og lugtede underligt kemisk, selvom den lokale leverandør forsikrede, at det hele skam var økologisk.

”Det var mega nederen, men det var også en lærestreg,” siger Christoffer Immanuel, der besluttede kun at producere i Europa, hvor der er mere transparente produktionsforhold og kortere transport. Efter det første år droppede de abonnements-idéen og koncentrerede sig om at skabe et brand, der gjorde op med tøjbranchens uvaner.