Ragout med andelår, linser og svampe
(4 personer)
4 confiterede andelår
1 finthakket løg
1 dl olivenolie
300 g kogte grønne
puylinser
5 dl kraftig kalvefond
1 øko-appelsin
Ærteskud
Salt
Peber

Pluk andelårene. Svits løget i varm olie i en stor gryde, og kom andekød og linser ved sammen med kalvefond. Reducér i 5 minutter. Smag til med salt og peber. Anret som vist på foto med syltet græskar og smørristede morkler og kantareller. Pynt med julienneskåret appelsinskal og ærteskud.

Syltet græskar:
½ græskar
3 dl hvidvinseddike
3 dl hvidvin
3 dl sukker
3 estragonstilke
3 peberkorn

Skræl det halve græskar, og skær det i tern. Kog en lage op af alle øvrige ingredienser. Overhæld græskarternene med den varme syltelage, og lad det trække i 1 døgn inden servering.

Svampe:
100 g morkler
100 g kantareller
Smør
Salt
Peber

Børst svampene rene for jord, og rist dem på en pande i smør og smag til med salt og peber.