I EN MUNTER STUND kan man forestille sig et scenarie, hvor en gruppe radikale baglandstyper med anonyme ansigter stimler sammen i et okkult, underjordisk laboratorium med den bizarre dagsorden at konstruere den perfekte, radikale politikerprofil. I magentalilla kutter og hvide lædersneakers står de samlet om et rundt mahognibord og opildner hinanden med ping-pong-idéer til skabelsen af denne socialliberale transformer:

”Det skal være en kvinde,” fastslår én selvfølgeligt.

”Og hun skal have flygtningeforældre,” prøver en anden.

”Fra Afghanistan. Men højtuddannede! En læge og en ingeniør, der diskuterer politik ved middagsbordet,” lyder det fra en af de modigere kutteklædte.

Nu er der frivol brainstorm-energi i den radikale grotte.

”Hun er økonom, ikke.” De andre nikker. ”Og i studietiden arbejder hun for Cepos, men også for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.”

Der gryntes med tilfredshed, og tillad mig så at drive billedet ud på et anekdotisk overdrev.

”I skolen er hun dygtig og flittig,” begynder en lystigt, ”som elevrådsformand holder hun en tale for hele skolen, 600 elever, der starter en ny skoleleder. I mangfoldighedens tegn står børn i alle aldre og flager med flagene fra de nationaliteter, der er repræsenteret på skolen.”

En svedperle triller tungt ned over den gasrørstykke blodåre i tindingen på en af de kutteklædte.

”Men hun er også hårdfør,” nærmest råber en anden. ”Hun får en engelsklærer fyret, fordi vedkommende gør sit arbejde dårligt. Hun samler underskrifter blandt eleverne, der truer med at strejke, hvis der ikke handles, for de vil fandeme lære noget.”

De jubler og samler sig i en cirkel med armene om hinanden.

”Tænk! Nyt! Tænk! Nyt! Tænk! Nyt!” råber de taktfast med damp ud af ørerne.

Det er selvfølgelig bare for sjov, det her, men de kutteklædte har fabuleret sig frem til et rigtigt menneske af kød og blød: Radikale Venstres 35-årige næstformand Samira Nawa.

Scenariet her er ikke skrevet for at insinuere, at hun er blevet båret frem til magten, nærmere det modsatte, men for at udpensle, hvad man i Radikale Venstres partibagland går og minder hinanden om i disse for partiet lidt træge tider: Samira Nawa har den fulde, radikale pakke i et omfang, der får Adam Prices karakteropbygning til at virke subtil.

På få år er hun gået fra yderkanten af partiets folketingsgruppe til regeringsforhandlinger på Marienborg og en rolle som to’er i partiet, der i december forlod sin egen midterregeringsfest i køen til garderoben. Og hvad er meningen med det hele så?