Nordkorea forbindes for de fleste med atomvåben, en enevældig diktator og en befolkning i en frygtelig armod. Alligevel har 25-årige Jonas Bang Andersen påtaget sig den mærkværdige opgave at arrangere turistrejser til verdens måske mest lukkede land.
Han har selv været i landet tre gange, og om en uge rejser han for tredje gang sammen med et kuld danske turister derover igen.
Hvorfor skal man tage til Nordkorea?
"Jeg tror kun, at det er sundt at få indsigt i et land, som er så isoleret, som Nordkorea er. Det er jo et land, som man ellers kun kan lære mere om, hvis man besøger det. Det er så ærgerligt, at mediedækningen kun handler om krig og det totalitære system, for der er altså også 25 millioner almindelige nordkoreanere. Dem kommer man aldrig til at lære noget om, hvis ikke man tager dertil.
Jeg var selv i Nordkorea første gang for tre år siden som turist. Jeg havde lige været på udveksling i Sydkorea fire måneder, men det eneste, jeg fortalte om herhjemme, var mine fem dage i Nordkorea. Jeg havde oplevet så meget på så kort tid, og en hel masse, som jeg aldrig havde hørt om i medierne. Jeg fik en helt ny vinkel på det land.
Allerede da jeg forlod landet, vidste jeg, at dét var noget, jeg selv skulle opleve igen – og desuden sørge for, at andre også fik mulighed for det.”
Er du som rejsearrangør ikke med til at legitimere regimet?
”Altså, det må den enkelte jo vurdere. Jeg mener personligt, at det i højere grad legitimerer regimet, når Trump trykker Kim Jong Uns hånd og fortæller, at de to har haft et godt møde. Men det er selvfølgelig ikke helt sort/hvidt."
Mansu Hill Grand Monuments, bronzestatuer af Kim Il-Sung og Kim Jong-Il.
Men er det ikke noget, du har overvejet?
”Jo, bestemt, og jeg kan også godt følge ideen. 50% af Nordkoreas penge går til militærudgifter, så groft sagt går halvdelen af mine penge til det. Det synes jeg selvfølgelig ikke om, men det er alligevel begrænset, hvor mange penge jeg bidrager med i det store billede. Det er mere samhandel med andre lande, der virkelig batter. Desuden går den anden halvdel af mine penge til turistindustrien i landet, og dermed støtter jeg den almindelige befolkning, som ellers ikke ville have nogen indtægt. Det er et dilemma, men jeg har vurderet, at det er moralsk forsvarligt at tage afsted."
Men viser du ikke bare folk den polerede overflade?
”Altså vi kommer jo ikke til at se hele Nordkorea. Jeg har indtil nu været i fire byer, og jeg forestiller mig, at der er folk, der har det anderledes andre steder, end der jeg har været. Det får turister jo selvfølgelig ikke lov at se. Men alligevel vil jeg vove at påstå, at man får et indblik i hverdagen. For eksempel ser man ingen biler på gaderne, fordi det kun er arbejdsrelateret kørsel, som er tilladt. Der er koldt i bygninger, fordi der ikke er isoleret så godt. Den slags. Så føler jeg heller ikke, at alting er kunstigt opsat til vores ære. Men det er klart, at vi ser det, som vi får lov at se."
Så hvad er det helt konkret, at du vil vise folk?
”At alt ikke er, som medierne siger. Inden mit første besøg i Nordkorea troede jeg, at folk ville være totalt hjernevaskede. Jeg var kun 22 år og ganske vist lidt naiv, men det overraskede mig, at nordkoreanerne også er mennesker. De har deres egen madkultur, drømme for livet og følelser som os. ”
Hvad ser man som turist i Nordkorea?
”Det er lidt forskelligt. Vi har blandt andet set alle monumenterne i Pyongyang, og så kommer vi også til grænsebyen Kaesŏng ned til Sydkorea (turist- og industriby som drives af Nordkorea og Sydkorea sammen red.). Vi besøger en folkeskole og snakker med eleverne, kører i metro, går ture med vores guides og bor på flotte hoteller. På næste tur skal vi blandt andet også se verdens største fodboldstadion, hvor der er plads til 150.000 mennesker.”
Hvordan er det anderledes at rejse i Nordkorea end andre steder?
”Man tænker meget over, hvad der er rigtigt, og hvad der er falsk. Man undrer sig over, om alle folkeskoler er som den, vi ser, eller om det bare er deres bedste eksemplar, som de viser frem. Så kan man heller ikke bevæge sig frit omkring og opdage på må og få. Man skal være sammen som gruppe og med guide til alle tider. Det er noget, der sætter ekstra gang i spekulationerne. Er tingene virkelig, som de siger, eller er det bare det, de bilder os ind?”
I metroen. Ifølge Jonas Bang Andersen var der 3.000 nordkoreanere i metroen, da fotoet blev taget. Foto: Jakob Scheel Theisen
Får det dig ikke til at sætte spørgsmålstegn ved dine oplevelser?
”Jo, bestemt. Det er jo ikke sådan, at jeg er helt blind for virkeligheden. Alligevel er jeg overbevist om, at det er mere end pure opspind, jeg har oplevet. Jeg har set en del af Nordkorea, og en del af folkets hverdag.
Desuden forbereder vi os jo også herhjemme, når vi skal have besøg. Man vil jo gerne tage godt imod sine gæster. ”
Hvilke oplevelser fra dine ture står særligt klar for dig?
Første gang jeg besøgte en folkeskole, hørte jeg et oplæg fra en skolepige. Hun spurgte, om vi vidste, hvad Nordkoreas nationalblomst var, og det gjorde vi ikke. Hun fortalte, at det var en magnoliablomst, fordi Kim Il-Jung havde rejst op på toppen af et bjerg, fundet en magnoliablomst og taget den med ned for at dele den ud til folket. Den historie var også grunden til, at det var hendes yndlingsblomst.
Det er jo en fabel ligesom historien om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, og jeg synes, at det fortæller meget om kulturen. Mange spørger mig, om hun ikke bare er blevet hjernevasket, men det tror jeg ikke. Jeg mener, at der er en hårfin grænse mellem at gengive den version af sandheden, man har lært, og på at være blevet hjernevasket.
Hvor går den grænse, ifølge dig?
”Altså jeg mener, at man er blevet hjernevasket, når man er blevet fortalt noget så mange gange, at man til sidst begynder at anse det som virkelighed. Men spørgsmålet er, om vi to, dig og mig, ikke også er hjernevaskede til at tro, at demokrati og velfærdssamfundet er det bedste i verden?
Det er pokkers svært for mig at vurdere, om den lille pige er blevet hjernevasket. For når man har boet i Nordkorea hele sit liv uden input fra udlandet, så er det jo klart, at man tror på det, man får fortalt.
Allerede efter seks dage i Nordkorea begyndte vi automatisk at stille os på række à to og to, hver gang vi skulle til et nyt sted. Der er ikke noget at sige til, at man begynder at tilegne sig nogle vaner, hvis man har været der hele livet.”
På besøg i en folkeskole, udvalgt af regimet. Foto: Jakob Scheel Theisen
Har du på noget tidspunkt følt dig i fare?
”På ét tidspunkt var jeg virkelig bange. Vi befandt os i Kaesŏng ved den sydkoreanske grænse, hvor vi skulle ud at gå en tur. Mens vores guide fik samling på os og informerede om reglerne, vi skulle overholde, hørte vi et kæmpe brag. Vi vidste udmærket godt, at vi befandt os i midt i en konfliktzone med militær på begge sider af os, så vi spurgte nervøst vores guide, hvad det var. Hun svarede nonchalant ”Ja, det var bare en bombe.” Der var jeg klar til at løbe ind i bussen og hjem. Guiden må have set panikken i vores ansigter, for hun skyndte sig at sige; ”Ej, bare rolig, det var en joke. Jeg aner ikke, hvad det var.” Det skræmte mig for livet, men jeg lærte også, at nordkoreanere forstår sig på humor.”
Hvilke regler skal man overholde?
"Som udgangspunkt er det super sikkert at rejse i Nordkorea, men du må for eksempel ikke tage fotos af soldater og folk i arbejde generelt. Du må ikke gå alene rundt i byen, og når du er blevet afleveret på hotellet om aftenen, skal du blive der. Programmet for rejsen er planlagt fra officiel side, og man kan ikke afvige fra det. Desuden rejser Above Borders heller ikke med amerikanere, for de to landes forhold er for anstrengt til, at vi tør tage chancen. "
Rejserne til Nordkorea med Above Borders koster mellem 9.000 kr. og 10.500 kr. for 7 nætter (to nætter i Kina og fem nætter i Nordkorea). Prisen er ekskl. fly til Kina t/r, men inkl. al anden transport og måltider. Vil du opleve det hermetisk lukkede land, får du næste gang chancen henover nytår, hvor Jonas Bang Andersen igen sætter kurs mod Kim-familiens rige.
LÆS OGSÅ: Korea for begyndere: 10 ting du skal opleve i Sydkorea
LÆS OGSÅ: Her er verdens 10 bedste byer
